LOKALITET
Det nordlige Finland – områderne omkring Oulo og Kuusamo
REJSE PERIODE
30.maj - 5.juni 2025
ANTAL DELTAGERE
14
HOVEDTEMAET FOR TUREN
Fuglekiggeri
PRIS
Ca. 19.000-20.000 kr.
LEDER(E):
Søren Skov + lokal guide fra Finnature
SÅDAN BLIVER TUREN
Rejsen har fokus på fuglekiggeri – især ugler og fugle, der er tilknyttet skovene i det nordlige Finland og for manges vedkommende er svære at se andre steder. Vi vil være aktive i mange timer, men i et behageligt tempo. Der vil være en til to ture enten sent om aftenen eller tidligt om morgenen for at se efter ugler. Da vi er langt mod nord, er der lyst om natten.
Ved Kuusamo er der et par ture i kuperet terræn, men ellers vil vi gå i fladt terræn.
Udover fuglene kan vi opleve fine landskaber og flot naturskov – især ved Kuusamo. Desuden kan vi se rensdyr og måske også elge.
Da rejsen er i begyndelsen af juni, vil det normalt være for tidligt til større antal af myg.
STRABADSER
Rejsen indebærer ikke større strabadser for dem med normal kondition og gang.
Der vil være to længere køreture, Oulo – Kuusamo og retur Kususamo – Oulo. Afstanden mellem de to byer er 217 kilometer.
Vi vil flere gange være aktive før morgenmaden.
MAD
Rejsen er med helpension. Sodavand og alkoholiske drikkevarer er dog ikke med i rejsens pris.
INDKVARTERING
Vi vil bo på to gode hoteller i Oulo (3 nætter) og Kuusamo (3 nætter).
TRANSPORT
Fly Kastrup – Oulo via Helsinki samt to minibusser ført af rejselederen og guide fra Finnnature.
Det vil være fint, hvis der er deltagere, der er interesseret i at være chauffør mod rabat på rejsen.
VEJR
I Oulo omkring 10-20 grader. I Kuusamo kan det blive ned til et par graders varme om aftenen/morgenen, men normalt vil det være 5-15 grader.
For det meste tørt, men der er risiko for regn. Såfremt vejrudsigten lover regn, kan dagsprogrammet ændres.
HVAD VI VIL SE
HØJDEPUNKTER - FUGLE
I naturen er der ingen garantier, men da vores guide fra Finnature har et meget stort lokalkendskab, har vi gode muligheder for bl.a. at opleve følgende arter i den flotte nordiske natur, hvor de hører hjemme:
Lapugle, Slagugle, Høgeugle, Perleugle, Spurveugle, Tretået Spætte, Tjur, Urfugl, Hjerpe, Dalrype, Lavskrige, Lapmejse, Blåstjert, Dværgværling, Pileværling
HØJDEPUNKTER - NATUR
Flot naturskov og fine landskaber – især ved Kuusamo. Her er der også mulighed for at se to af Europas fineste orkideer Norne og Fruesko, der normalt blomstrer i første halvdel af juni. Vejret kan dog rykke tidspunktet for deres blomstring.
PROGRAMMET DAG FOR DAG
HVAD ER INKLUDERET PÅ TUREN
FØLGENDE ER INKLUDERET
Flyrejse tur-retur fra Kastrup til Oulo, transport i minibusser, helpension, indkvartering i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).
Rejseledelse fra DOF Travel, klimakompensation, artsliste, turrapporten efter turen og drikkepenge.
FØLGENDE ER IKKE INKLUDERET
Hotelovernatninger ud over rejseprogrammet, eller hvis der er behov for tilslutningsflyvninger.
Personlige udgifter som vaskeri, telefon og alkoholiske drikkevarer og muligvis drikkepenge i forbindelse med disse. Måltidserstatninger eller andre udgifter, hvis deltageren kan ikke deltage i gruppens program.
Personlig betjening/personlige udgifter ved hjælp til egen bagage, Rejseforsikring (obligatorisk at have), afbestillingsforsikring, evt. lægeundersøgelser eller certifikater efter behov.