Træskonæb
Udsolgt - tilmeld venteliste

Uganda - januar 2026

DKK
  • Forventet pris 42.500 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 5.000 kr.
  • Depositum 8.500 kr.

Vi rejser rundt i hele den sydlige del af Uganda

REJSEPERIODE: ca. 27. januar til 11. februar 2026

ANTAL DELTAGERE: 11

Vores primære mål er fugle og pattedyr. Vi regner med et godt stykke over 400 arter fugle.

FORELØBIG PRIS: Dobbeltværelse 42.500 kr. pr. pers., enkeltværelsestillæg: 5.000 kr. Prisen kan evt. reguleres i henhold til antal deltagere, dollarkurs og flypriser.

LEDER: Eric Schaumburg

SÅDAN BLIVER TUREN
Turen følger en rute gennem den sydlige del af Uganda, der sigter mod de vigtigste lokaliteter og nationalparker, der sikrer os blandede landskaber og biotoper og dermed også en blandet repræsentation af fugle og pattedyr. Med en af de dygtigste guides i Uganda vil vi have styr på både lokaliseringen af de svære arter samt stemmerne på disse.  Hotellerne i Uganda har ikke noget luksusniveau, men vi tager de bedste i forhold til beliggenhed, så vi ikke kommer til at køre længere end nødvendigt. Der kommer især én dag med en lang køretur, men ellers er der nogle timers kørsel, hver gang vi skifter lokalitet, der forsinkes, når vi birder på vejen. Der er ikke tilrettelagt kulturelle indslag, men mon ikke der bliver tid til dette også. Hotellerne er med fuld pension og god mad.

HVAD VI VIL SE
Der bliver en rig variation af fugle og dyr. De tre absolutte højdepunkter er Træskonæb, bjerggorilla og chimpanse. Men derudover er der masser af spændende fugle med et væld af biæderarter, rovfugle, endemiske fugle fra Albertine Rift, etc. Og masser af spændende dyr i nationalparkerne. Jeg beder jer åbne linket med dag til dag-programmet for at se på den fantastiske rigdom af natur, vi skal møde. Det er Afrika, når det er bedst med alle former for landskabstyper og bjerge i den sydlige del på grænsen til Rwanda og DR Congo.

TEMPO
For det meste er tempoet rimeligt højt. Vi spilder ikke tiden med at ligge på stranden! På gorillaturen skal man være indstillet på, at turen kan være lang og lidt strabadserende, når man går op ad regnvåde, fedtede spor. Men vi venter på alle. Det kan regne, og fodtøjet skal være i orden. Men i øvrigt vil vi forsøge at være ret aktive i døgnets lyse timer, og det kan ikke afvises, at der bliver tilbudt en tur efter ugler om aftenen.

TRANSPORT
Vi har to minibusser hele vejen rundt på turen. Disse er klassiske med åbent tag, når vi kører safari. Og der er plads nok, når vi er blot 6 personer i hver.

VEJR
Turen ligger i en periode som en af to tørtider om året for Uganda. Mange fugle yngler da og synger. Samtidig er det en tid, hvor mange ønsker sig væk fra Danmark. Uganda ligger som et højland og har derfor ret behageligt klima. Temperaturen er i Kampala omkring 25 – 30 grader C. Det bliver noget køligere i bjergegnene omkring Bwindi. Selv om det er tørtid, kan det regne og da særligt i bjergene. Derfor gælder, at man tager tøj med til lidt af hvert. Aht. gorilla-turen især, er vandtæt fodtøj med gode såler vigtigt.

PROGRAMMET DAG FOR DAG
Se det vedhæftede program, hvor datoer er tentative

.Gorilla

FØLGENDE ER INKLUDERET I PRISEN

Fly København – Kampala og retur 
Helpension med alkoholfri drikkevarer
Indkvartering i dobbeltværelse. Der er tillæg for enkeltværelse
Al transport i Uganda
Fee for gorillaturen (værdi 800$)
Fee for chimpanseturen (værdi 150$)
Rejseledelse fra DOF Travel
Klimakompensation
Artslisten
Turrapporten
Drikkepenge

FØLGENDE ER IKKE INKLUDERET I PRISEN

Visum til Uganda (for tiden koster et visum ca. 50 USD). (Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejsen.)
Hotelovernatninger ud over datoerne for rejseprogrammet (f.eks. pga. tilslutningsflyvninger)
Personlige udgifter som vaskeri, telefon og alkoholiske drikkevarer
Diverse udgifter forårsaget af individuelle ønsker
Rejseforsikring (obligatorisk at have),
Afbestillingsbeskyttelse
Eventuelle individuelle drikkepenge
Evt. lægeundersøgelser eller certifikater efter behov

Uganda - januar 2026
Booking status: Udsolgt - tilmeld venteliste
  • Forventet pris 42.500 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 5.000 kr.
  • Depositum 8.500 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal 40% af turens udbudspris (inkl. depositum) være indbetalt til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen. Restbeløbet skal være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris ikke overstiger kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk