REJSEPERIODE: 7. – 14 marts 2026
ANTAL DELTAGERE: 20 + 2 ledere
HOVEDTEMAET FOR TUREN: Fugletur med fokus på flere af de klassiske marokkanske fuglearter.
FORVENTET PRIS: Dobbeltværelse: ukendt Enkeltværelsestillæg: ukendt Depositum: ukendt
Turen gennemføres i samarbejde med Spies.
Sådan bliver turen.
Efter mange års fravær vil DOF Travel nu atter engang arrangere en tur til Marokko. Turen vil blive 8 intense dage med fuglene i fokus. Det bliver i marts, hvor forårstrækket er i fuld gang og med overvejende behagelige temperaturer. Udgangspunktet vil være en ørkentur, hvor vi bor 2 nætter på et hotel nær karavanebyen Guelmine. I resten af ugen tager vi turene fra et af de klassiske charterhoteller i Agadir, samt en afstikker, med en enkelt overnatning i Marrakech, så vi kan tage en tur op i Høj Atlas.
Vi kører dagligt i 2 minibusser med lokale chauffører. Ud over de altid spændende ørkenområder vil vi bl.a. besøge de berømte flodmundinger langs Atlanterhavet ved Massa, Tamri og Sous, samt en tur op i de rigtige bjerge. Flere steder vil vi gøre korte hold undervejs.
Rejsens højdepunkter
Fuglene:
Fuglelivet er enestående alsidigt, eksotisk og også hjemligt i bedste forstand, og den legendariske hjemmehørende Eremitibis kan heldigvis findes endnu. Blandt de mange sikre og mulige arter kan nævnes Sortkronet Tchagra, Diademrødstjert, Berbersanger, en række spændende lærker og stenpikkere, Sortbuget sandhøne, Berberhøne, Ørkenløber, Berberfalk, Lannerfalk, Blå glente, Høgeørn, Afrikansk karmosinfinke, Berbergrønspætte, Stenspurv osv. Prøv selv at finde nogle af de tidligere rapporter på vores hjemmeside på internettet. Vi kan forvente omkring 170 arter. Hvoraf flere er fuglene er standfugle. Dvs. holder til i området hele året. Men med årstiden i mente, hvorpå fugletrækket er godt i gang, kan vi håbe på både rovfugle og småfugle træk, som kaster noget sjovt med sig.
Forventet klima:
Temperaturen vil være nogenlunde som en god dansk sommer, evt. meget varmt hen på dagen. Regn kan ikke udelukkes men er ikke sandsynligt, og specielt morgener i ørkenen og ved havet samt dagen i Høje Atlas kan være kolde. Det kan ligeledes være køligt på hotelværelset om natten specielt i ørkenen. God beskyttelse mod den stærke sol vil være yderst nødvendig.
Aktivitetsniveau
Rejsen indebærer ikke større strabadser for dem med normal kondition og gang. Vi tager afsted efter hotellets morgenmad og er tilbage på hotellet ved aftenstid. Et par eftermiddag/aften er der planlagt aktiviteter. Vi vil bl.a. forsøge os, omkring kongepaladset ved Sous floden, efter Rødhalset natravn.
MAD
Morgen- og aftensmad, indtages på hotellerne. Vi medbringer frokostpakker til at nyde i naturen.
INDKVARTERING
Vi bor på gode hoteller:
Guelmime - Oasis palm hotel, https://www.oasispalmhotel.com/
Agadir - Odyssee Park, https://www.odysseepark.com/en
Marrakech - Imperial Plaza, https://www.hotel-imperialplaza.com/en/home.html
PROGRAMMET DAG FOR DAG
Dag 1: Vi flyver fra København til Agadir. Efter de foreløbige planer ankommer vi først sent, så der bliver næppe muligheder for nævneværdige fuglekig denne dag. Vores chauffører tager imod os i lufthavnen, hvor vi derefter kører videre til Guelmine i minibusser, hvor vi overnatter. Vi vil holde inde og købe noget aftensmad på vejen.
Dag 2: Guelmine området øst for
Hel dag i ørkenen øst for Guelmine, mod byen Fask. Tidlig morgenmad, ud mod Fask med flere stop. Køb af frokost i Fask og derefter ud igen i området. De klassiske ørkenfugle står på programmet. Aftensmad på hotellet i Guelmine.
Dag 3: Guelmine området syd for
Hel dag i ørkenen syd for guelmine, mod byen Tan Tan. Tidlig morgenmad på hotellet. Vi forventer at lave flere små stop undervejs og forventer at køre 30-40 km syd på, mod - Tan Tan. De klassiske ørkenfugle står på programmet. Dog skal nævnes at især Ørkenbjerglærke og Hærfuglelærke har det med at foretrække, lige præsic denne lokalitet omkring ”34 km mærket” mod Tan Tan.
Frokost bliver på eget initiativ i Guelmine. Efter Frokost vil vi tilbyde en eftermiddagstur ud i området øst for Guelmine mod Fask. Aftensmad på Hotellet.
Dag 4: Guelmine - Agadir
Tidlig morgenmad, derefter kørsel mod Agadir med flere stop.
Vi har en lang tur foran os denne dag nordpå. Vi kommer igennem kuperet terræn og vil gøre hold enkelte steder på vejen. Formiddagens mål er kystbyen Sid if ni, nordvest for Guelmine, hvor vi vil gøre hold for frokost. Særligt de mange Sørgestenpikkere og Rødhovedet tornskader, var en oplevelse på vejen sidst vi havde turen. Derefter vil vi fortsætte nordpå, hvor vores næste mål inden hotellet er byen Massa. Omkring Massa er der et rigt fugleliv, hvor bl.a. den Brunstrubet digesvale skal eftersøges. Aftensmad på hotel i Agadir.
Dag 5: Agadir – Cap Rhir – Tamri – Marakech
Tidlig morgenmad fra hotellet.
Korte stop langs kysten op til Tamri, hvor chancerne for at se den ægte bestand af Eremitibisser er rigtig god. Længere stop ved Cap Rhir fyrtårnet, hvor vi vil spejde efter havfugle, som skråper, kjover, og stormsvaler, mens vi har fornøjelsen af syngende husværlinger i baggrunden. Frokost ved udkanten af Tamri, hvor vi også vil få tid til at udforske områdets fugle.
Ellers videre mod Marrakesh med enkelte stop. Aftensmadenen stræber vi på at kunne arrangere således at vi spiser inde i den gamle bydel.
Dag 6: Marrakesh- Oukaimiden og tilbage til Agadir
Denne dag skal vi op i høj atlas bjergene. Tøjet bliver noget andet denne formiddag, da der er køligt oppe omkring skilifterne. For at få mest tid i området, pakker vi vores kufferter og tager med fra morgenstunden. Vi starter som de foregående dage med at gøre kort hold, til køb af frokost. Turen fra Marakech og derop tager en god times tid. Vi gør få og korte stop undervejs, for at komme op, så hurtigt som muligt. Efter turen derop, vil vi have tid til at spise frokost i dalen for foden af bjerget, hvor vi skal spejde og lytte efter Berbergrønspætten, samt Afrikansk bogfinke og - Blåmejse. Senere kørsel mod Agadir. Aftensmad arrangeret på hotellet eller i nærområdet.
Dag 7: Agadir- Massa og Souss floden
Morgenmad på hotellet. Første destination: en tur til Massa flodens delta. Efter en god times kørsel, når vi deltaet ved park-indgangen. Lang gåtur ind i dalen. Her er rigt fugleliv, og vi kan forvente mange arter på denne tur. Hen af eftermiddagen tilbage til hotellet i Agadir, sen frokost på egen hånd og derefter aftentur til Souss floden, efter Rødhalset natravn. Aftensmad på hotellet.
Dag 8: Bustur til Souss floden og lufthavnen
Morgenmad på hotellet, pak af kufferter og aflevering ved reception.
Køb af frokost til turen og derefter afgang til Souss-floden. Gåtur i området og indtag af frokost ved busserne. Derefter til hotellet for at hente kufferter og videre til lufthavn.
Inkluderet:
- Flyrejse fra Kastrup Lufthavn til Agadir og retur
- Indkvartering i dobbeltværelse - der er tillæg for enkeltværelse
- 7 x morgenmad
- 7 x aftensmad
- Al transport
- Dedikerede DOF Travel-guider
- Drikkepenge i forb. m. programmets aktiviteter
- Klimakompensation
- Artsliste
- For- og eftermøde
- Turrapport efter turen
Ikke Inkluderet:
- Frokost
- Alle drikkevarer
- Hotelovernatninger ud over rejseprogrammet (f.eks. i forbindelse med tilslutningsflyvninger)
- Personlige udgifter som tøjvask, telefonopkald og andet
- Drikkepenge til tjenere og hotelpersonale
- Rejseforsikring - obligatorisk at have!
- Afbestillingsbeskyttelse