Bramgæs
Udsolgt - tilmeld venteliste

Sønderjylland - marts 2027

DKK
  • Forventet pris ved 14 deltagere 6.000 kr.
  • Depositum 1.200 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 700 kr.

LOKALITET: Sønderjylland
REJSEPERIODE: 11.-14. marts 2027, 4 dage (3 nætter)
ANTAL DELTAGERE: 14
HOVEDTEMAER FOR TUREN: Moser, skove og marskland
FORVENTET PRIS: Dobbeltværelse: 6.000 kr., enkeltværelsestillæg: 700 kr., depositum: 1.200 kr.
LEDERE: Torben Evald og Christian Wodstrup Christiansen

SÅDAN BLIVER TUREN
I marts 2027 afholder DOF Travel igen en Tour De Sønderjylland, denne gang med fokus på moser, skove og marsklandet i Sønderjylland. Turen med de 5 sole:
Sort sol: Stære i marsken
Grå sol: Havørne ved Sønder Sejerslev
Hvid sol: Gulnæbbede svaner ved Kongens Mose
Blå sol: Blå kærhøg i Klelund Plantage

I år fokuserer vi på vinter - tidligt forår, og dermed er det lidt andre artsgrupper, der er i søgeren. Vi fokuserer på gæs, ugler, spætter og måske en omgang forårs-sortsol. Turen vil også omfatte et besøg i Klelund Plantage, et privat naturområde, hvor der er mulighed for at se ulv og i skumringen blå kærhøg til overnatning, mens området også ofte huser stor tornskade på denne årstid.

Draved Skov og Kongens Mose: Spætter: på dette tidspunkt burde der være større aktivitet og mulighed for 5 arter.
Kongens Mose kan i skumringen byde på blå sol - overnatning for blå kærhøg, hvid sol (overnatningsplads for gulnæbbede svaner).
Der er visse år på denne tid mulighed for at se gråbrun sol - et hjemmelavet begreb for yngre havørne, der går til overnatning nær Sejerslev.
Vi vil afhængig af logistik og udmeldinger fra lokale og DOF-basen tage på aften/ugletur/soltur, en eller flere af vores aftener.

TEMPO
Der vil være et højt aktivitetsniveau, da vi forsøger at komme bredt omkring, men på de enkelte lokaliteter vil der være rimelig tid. Turen er ikke fysisk krævende; der vil være ture, hvor vi går op mod 5 kilometer, men i fladt terræn.
Vi vil være ude til ret sent flere aftener, så forvent lange dage i felten.

MAD
Morgenmad på overnatningsstedet, frokost ude for egen regning og indkøb, aftensmad på/ved overnatningssted.

INDKVARTERING
3 nætter på Motel Rovli i Brøns, et lille, hyggeligt, familiedrevet hotel, hvor vi har hele motellet og mulighed for enkeltværelse til ekstrapris.

TRANSPORT
Transport til og fra startsted for egen regning.
Busturen starter og slutter på Bramming Station; en direkte lyntogsafgang fra København burde være mulig.
Mødetid 11/3 kl 13.00, og sluttid 14/3 ca. kl. 14.00, samme sted.

VEJR
Vejret i marts kan være omskifteligt, og i dette område er specielt tidevandet noget, vi må tage hensyn til. Der kan derfor komme tilpasninger i forhold til disse faktorer. Husk varmt tøj og tålmodighed.

PROGRAMMET DAG FOR DAG
Dag 1:
Ulv
Vi mødes på Bramming Station kl. 13 og samles op af vores bus og dennes chauffør.
Kørsel nordpå til Klelund, ’LEGO' parken med bestande af vildsvin, kronhjorte og ulv. Evt. et stop undervejs afhængig af vejr og meldinger. Gåtur i Klelund, herefter obs fra tårn eftermiddag og skumring med mulighed for obs af ulv, stor tornskade og evt. blå sol, dvs. indflyvning til overnatning af blå kærhøg, der ofte søger ind på lokaliteten vinter og tidligt forår sent om eftermiddagen i tal på op mod 20. Undervejs mulighed for forårsfugle som sang- og misteldrossel samt hedelærke, der nok lige er ankommet. Afgang ca. kl. 19 og sydpå med indkvartering, aftensmad og overnatning på Motel Rovli i Brøns.

Dag 2:
Gronespaette

Morgenmad på motellet. Rundtur i lokalområdet med fokus på gæs og forårsfugle. Vi starter ved Kammerslusen med forland, Ribe Østerå, og Hviding Enge. Fokus på gæs, traner, svaner. Hvis vandet tillader evt. Mandø. Der er også mulighed for de sidste vinterfugle som bjerglærke og snespurv.
Frokost undervejs, eftermiddag sydpå i marsken med videre fokus på gæs, svaner og sen eftermiddag evt. ved Sønder Sejerslev for overnatningsplads for havørne, hvor op til 90 er blevet set de senere år, såkaldt ’grå sol’.  Hvis det er slut med disse for sæsonen, så afh. af meldinger ’sort sol’ ved Rudbøl, eller ’hvid sol’ (gulnæbbede svaner til overnatning) i Kongens Mose. Lidt sen aftensmad lokalt, Brøns Kro, take away, eller på motellet.

Dag 3:
Skovhornugle

Tidligt op, morgenmad på motellet. Østpå til Lindet og siden Draved Skov, der på denne tid burde byde på 5 spættearter. Vi bruger god tid til eftersøgning og håber på fine fotomuligheder. Hvis vi bliver snydt evt. andre lokaliteter.
Frokost on the go, sen eftermiddags- og aftentur med fokus på ugler: slørugle, skovhornugle, mosehornugle og ikke mindst stor hornugle er targets. Overnatning igen Motel Rovli Brøns, aftensmad enten dér via take away eller på lokale Brøns Kro.

Dag 4:
Morgentur til Brøns Skov, derefter ad hoc afhængig af vejr, vind og hvad vi mangler. Evt. kirkeugleeftersøgning i Føvling. Turen slutter senest kl. 14 på Bramming Station.

FØLGENDE ER INKLUDERET PÅ TUREN
Busrejse i Sønderjylland
Indkvartering fra dag 1 til dag 4 (3 nætter) i dobbeltværelse - tillæg for enkeltværelse
Halvpension, startende med aftensmad på dag 1 til og med morgenmad på dag 4
Klimakompensation
To rejseledere fra DOF Travel
Velkomstpakke med rejseplan, rejseinformation og tjekliste over områdets fugle
Turrapport efter turen

FØLGENDE ER IKKE INKLUDERET PÅ TUREN
Transport til og fra Bramming Station er for egen regning
Frokost
Personlige udgifter til vask, telefon og alkoholiske drikkevarer
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Drikkepenge på hoteller, bar m.v.

Sønderjylland - marts 2027
Booking status: Udsolgt - tilmeld venteliste
  • Forventet pris ved 14 deltagere 6.000 kr.
  • Depositum 1.200 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 700 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal restbetalingen foretages som følger:
Yderligere 40% af turens udbudspris skal indbetales til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen.
Slutbetaling: Det resterende beløb for turens endelige pris samt evt. tillæg for bl.a. enkeltværelse skal indbetales til DOF Travel senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris er under kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk

Andre ture

Deltagelse på DOF Travels småture og busture kræver ikke nogen forkundskaber. Turene er egnede for såvel begyndere som de lidt mere fuglekyndige. Det anbefales at medbringe en kikkert.