Småtursrapport fra Refshaleøen.

Småtursrapport
Refshaleøen.
Søndag  d. 26/5-2024, kl. 10.00-12.30
Turleder: Troels M. Krogh
Deltagerantal: 20

Det var ikke en DOF Travel bustur, men over halvdelen af turdeltagerne var med samme bus som mig (2A til endestationen) på Refshaleøen.
Efter velkomst, turgennemgang og foto (hvor dem der ikke ville med på billedet stillede sig bag mig)
Startede vi turen gennem et område mange ikke har besøgt før. Hurtigt kom vi igang med svalerne, hvor vi havde alle tre arter meget fint i luften.
Endnu bedre blev det da to Digesvaler satte sig på en stålwirer på en kran og gik igang med at pudse sig. Dragtdetaljer blev studeret i kikkerterne og der opstod kø bag Bent Søndervang`s teleskop. Så fint!

Senere kom vi ned langs havnen med den flotte udsigt ind over Københavns tårne og mod Trekroner. Her havde vi fornøjelsen af Ederfugle med ællinger, fint og tæt på. Længere væk lå nogle hanner vi fik set både i kikkert og teleskop.
Der skulle gå omkring en time før sangfuglene rigtig kom igang, men så fik vi både set og hørt flere af dem   bl.a. Gærdesanger, Tornsanger og Grønirisk.
Mod slutningen af turen fik vi en Toppet Skallesluger.
Da det begyndte at regne og tordne passede det med at vi stod ved busholdepladsen igen.

Hele fuglelisten kan ses på DOFbasen.dk
Og flere billeder kan ses i Facebookgruppen: DOF København.

Holdet