Stadig ledige pladser

Rumænien 2026 – Donaudeltaet og Dobrudja

DKK
  • Forventet pris pr. person i dobbeltværelse 21.000 kr.
  • Depositum 4.200 kr.
  • Enkelt værelses tillæg 1.600 kr.

Almindelig Pelikan Hvid Pelikan

Forventet periode: 31. maj – 7. juni 2026

Fokus: Sydøsteuropæiske fugle i storslået natur. Der vil være gode muligheder for fotografering.

Forventet pris: Omkring 21.000 kr. pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelse-tillæg 1600 kr. Depositum ved tilmelding. 4200 kr.

Gruppestørrelse: 11 deltagere + 1 leder

Tempo: Moderat: Der er tre halv-lange køreture på to-tre timer: På ankomstdagen fra lufthavnen i Bukarest til vores hotel nær Constanta, fra vores hotel nær Constanta til Tulcea, og fra Macin til lufthavnen i Bukarest på afrejsedagen.
Vi vil være aktive i mange timer hver dag, men i et afslappet tempo. Hver morgen vil der før morgenmaden være et tilbud om en fugletur til fods på ca. en times varighed. Her er det frivilligt om, man vil deltage. Det vil være godt med vandtætte vandresko.

Indkvartering: Vi vil undervejs bo på trestjernede, komfortable hoteller i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet. Mod tillæg er det muligt med eneværelse.

Mad: Rejsen er med helpension fra ankomstdagen om aftenen og frem til afrejsedagen til og med frokost. Morgen-og aftensmad vil indtaget på hoteller. Frokost kan enten være medbragt, som nydes i naturen, eller på en cafe/restaurant undervejs.

Inkluderet: Flyrejse til Bukarest tur-retur, al transport fra ankomsten i Bukarest og frem til afrejsen i Bukarest, alle syv overnatninger på rejsen, alle måltider fra ankomstdagen om aftenen og til og med frokost på afrejsedagen, adgangs gebyrer, tilladelser, lokale guider, skatter, drikkepenge, DOF Travel guide, eftermøde samt turrapport. Flaskevand undervejs. Der vil ikke blive holdt formøde. I stedet vil der ingen afrejsen blive givet fyldig skriftlig information.

Ikke-konkluderet: Mad på flyrejsen, sodavand og alkoholiske drikke til frokost/aftensmad.

Sådan bliver turen: Vi vil besøge to af de mest fuglerige områder i Sydøsteuropa, idet rejsen koncentrer sig om Donau-deltaet, der er det største og bedst bevarede flod-delta i Europa, og det umiddelbart syd herfor Dobrodja-område med kystlaguner, småskove og åbne vidder.
I Donaudeltaet vil vi sejle rundt i en specialbygget båd, der er optimeret til fuglekiggeri. Der vil derfor kun være plads til 11 deltagere på rejsen.
Vi vil have tre overnatninger på et godt hotel på en ø midt i Donau-deltaet.
Derudover vil vi have tre overnatninger på et godt hotel i Dobrudja-området. Her vil vi komme rundt med bus. Endelig vil vi også have en enkel overnatning nær Macin tæt på deltaet på rejsens sidste nat.
Der vil især fra båden være gode muligheder for natur-og fuglefotografering.
Rejsen arrangeres i samarbejde med Saker Tours, der har mere end 30 års erfaring med at arrangere fuglerejser i Ungarn og Rumænien. Vi vil derfor på hele rejsen være ledsaget af en lokalkendt guide fra Saker Tours.
Vi rejser med rutefly fra København til Bukarest, hvor Saker Tours vil tage imod os.
Da Donau-deltaet er et af de mest storslåede naturområder i Europa, vil rejsen ikke kun byde på mange fine fugleoplevelser, men også være en helstøbt naturoplevelse, hvor der vil blive lagt vægt på at se fuglene i naturskønne omgivelser.
Vi kan forvente et sommerligt vejr med sol og omkring 25-30 grader. En enkelt regnbyge kan ikke udelukkes.

Rejsens højdepunkter:
Oplevelsen af at glide gennem Donau-deltaet i en specialbygget båd er enestående. Her kan man læse mere om båden:
https://calatoriicustarcgalben.wordpress.com/

Fuglene: Da Donau-deltaet er et af de mest storslåede naturområder i Europa, vil rejsen ikke kun byde på mange fine fugleoplevelser, men også være en helstøbt naturoplevelse, hvor der vil blive lagt vægt på at se fuglene i naturskønne omgivelser.
Blandt de mange spændende fugle, som vi kan se på rejsen kan nævnes: Stor Sorthovedet Måge i yngledragt, Lille Rørsanger, Hvid Pelikan, Krøltoppet Pelikan, Ellekrage, Alle Europas hejrer. Nogle år ses tusinder af Rosenstære i begyndelsen af juni.

Stor sorthovedet måge Stor Sorthovedet Måge

Pattedyr:
Guldsjakal er almindelig i deltaet, men da den fortrinsvis er nataktiv, skal vi være heldige for at se den.

 

Rumænien 2026 – Donaudeltaet og Dobrudja
Booking status: Stadig ledige pladser
  • Forventet pris pr. person i dobbeltværelse 21.000 kr.
  • Depositum 4.200 kr.
  • Enkelt værelses tillæg 1.600 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal 40% af turens udbudspris (inkl. depositum) være indbetalt til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen. Restbeløbet skal være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris ikke overstiger kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk