Turleder hos DOF Travel

Turleder
Søren Skov

Profile picture for user Søren Skov
Søren er naturjournalist og forfatter. Han er opvokset på Amager, men har boet størstedelen af sit liv i Jylland. I dag bor han nær Skagen, der er en af de fineste fuglelokaliteter i Danmark. Han er dog stadig knyttet til Sjælland, da han har sommerhus nær Lejre.

Han har set på fugle siden drengeårene og siden den første ferie alene på fjeldet i Norge i 1978, har han været en ivrige rejsende. Søren Skov har således rejst rundt på alle verdens kontinenter.
Allerede i 1978 begyndte han som leder i DOF Travel – dengang dog kun for småture og studieture for unge.

Han fungerer i dag primært som leder for storture – især i Europa og Afrika.

Han har tidligere været leder for DOF Travel storture til bl.a. Norge, Sverige, Spanien, Rumænien, Ungarn, Vietnam, Gambia og Senegal, Kenya, Tanzania, Uganda, Zambia, Botswana, Namibia og Sydafrika.

Er forfatter til bøgerne, Nordjyske Naturvidundere, Naturen Rundt om Øresund og Jysk Natur