Hermed en kort beskrivelse af Torben Evalds og Niels Riis' stortur til Extremadura.
De første 4 dage var kølige og med regn ind imellem. De tre morgener i bjergene var således med kun 2-3 grader. Det kostede noget på fuglene, hvor vi glippede på Duponts lærke, Citronsisken, Spansk Kejserørn, Blå glente og Kaffersejler. De kendte lokaliteter omkring Trujillo og Cáceres gav ikke de ventede steppefugle, og vi måtte helt ned til La Serena-sletten tæt ved Andalusien for at få i alt 18 Stortrapper, Dværgtrapper, begge sandhønsene og en flok Rødvingede Braksvaler.
Turen gik ellers godt, stemningen var fin, og alle deltagere var tilsyneladende tilfredse og godt trætte. Der var både nybegyndere og erfarne kræfter blandt deltagerne.