Tanzania - januar 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteCypern - april-maj 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteTour de Sønderjylland - maj 2025
Udsolgt - tilmeld ventelistePortugal - maj 2025
Få ledige pladserPolen - maj 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteFinland - juni 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteSydafrika - Kruger Nationalpark - november 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteNepal - november 2025
Udsolgt - tilmeld ventelisteUganda - januar 2026
Udsolgt - tilmeld ventelisteRumænien – Donaudeltaet - maj 2026
Udsolgt - tilmeld ventelisteMarokko - marts 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingLesbos - maj 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingNordnorge - juni 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingUganda - juli 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingCypern - september 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingGambia/Senegal - november 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingNew Zealand - november 2026
Endnu ikke åben for tilmeldingDet østlige Kenya - februar 2027
Endnu ikke åben for tilmeldingEstland - april 2027
Endnu ikke åben for tilmeldingRejsebestemmelser
Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.
1. Bestilling
Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.
Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.
2. Pris
Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.
Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.
3. Restbetaling
Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal 40% af turens udbudspris (inkl. depositum) være indbetalt til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen. Restbeløbet skal være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris ikke overstiger kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.
4. Afbestilling
Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.
a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.
b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.
c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.
d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.
Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.
5. Forsikringer
Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.
6. Aflysning
DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.
DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.
7. Bidrag til international fuglebeskyttelse
Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.
8. Bidrag til modvirkning af klimaforandringer
DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:
• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900
9. Rejsegarantifonden
DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.
Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk