Turleder hos DOF Travel

Turleder
Hans Meltofte

Profile picture for user Hans Meltofte
Hans Meltofte er født i 1946 i København og har i næsten hele sit liv haft natur, fugle, mennesker og rejser over hele verden som sine største interesser. Han blev oprindeligt uddannet som radiomekaniker og arbejdede en del år på vejrstationer i Nordøstgrønland. Siden 1973 har han hovedsageligt arbejdet som freelance ornitolog, hvorunder han opnåede den naturvidenskabelige doktorgrad i 1994.

Sideløbende har han deltaget i bunker af frivilligt arbejde bl.a. som bestyrelsesmedlem i DOF, WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet, BirdLife International og Wetlands International. Nu er han seniorforsker emeritus på Aarhus Universitets afdeling for Ecoscience primært med effekterne af klimaændringer i Arktis som forskningsfelt. Han har skrevet mere end 750 videnskabelige og populære artikler samt skrevet eller redigeret 34 bøger og monografier.

Privat og som rejseleder har han besøgt mere end 150 stater på samtlige kontinenter og verdenshave.