En bustur i februar til Syd- og Vestsjælland byder på gode muligheder for at opleve overvintrende havørne, massive flokke af gæs og store mængder af dyk- og svømmeænder. Vi skal på turen besøge Tissø, Lejsø og områderne ved Glænø, Basnæs og Holsteinsborg. Vi forventer sangsvaner, blisgæs, bramgæs, grågæs og rovfuglearter som havørne, røde glenter, blå kærhøg, musvåge og fjeldvåger. Spætter og finker skal vi spejde efter i skoven. Det er vinter, så alt kan ske - helt afhængig af, hvor vejr og vind arter sig på dagen.
Tilmelding sker ved at indbetale kr. 452 for voksne og kr. 100 for unge under 13 år via DOF Travels hjemmeside senest 20. februar 2027.
OBS: kun opsamling på Friheden station!