Udsolgt

Saltholm - lørdag d. 4. september 2027

DKK
  • Pris 503 kr.
  • Afgang fra Afgang fra Kastrup Havn kl. 8.00 og afhentning på Saltholm kl. 15, Mødested: Kastrup Strandpark 1, 2770 Kastrup. (Ved slæbebroen) Koordinater: 55.640695, 12.653017

Vi sejler med et hurtigtgående fartøj med høj sikkerhed og komfort, sejltid ca. 10 min. Der er plads til 11 deltagere og en turleder.

Saltholm ligger i Øresund 5 kilometer øst for Amager. Det er Danmarks 21. største ø; dens areal er 16 km², og den måler fra nord til syd 7 kilometer, mens den er 2,5 kilometer bred. De højeste naturlige bakker er 1-2 meter over den flade strandeng. Højeste punkt er Harehøj (3 meter over havets overflade). Træer er der så godt som ingen af, og øen har en flad strandeng, som oversvømmes i stormvejr. Øen har derfor siden middelalderen primært været brugt til græsning. Flere hundrede køer og får græsser på øen om sommeren for at sikre, at øen ikke gror til, hvorved det store antal ynglefugle ville forsvinde.

Vi går en tur tværs over øen i den nordlige ende, og langs kysten tilbage. Det meste er strandeng med masser af gæs og ænder, og en del vadere. På efterårsturene besøger vi også en lille lund, hvor der ofte er godt med småfugle, af og til lidt mere sjældne. På forårsturene yngler havørnen i lunden, så derfor er der ikke adgang. Turen er på ca. seks kilometer og kan være en smule strabadserende med risiko for, at vi skal passere mindre områder med mudder og lavt sjapvand.

Så tøj passende til årstiden og vejrudsigten og praktisk vandtæt fodtøj er nødvendigt.

Tilmelding sker ved at indbetale kr. 503 for voksne og kr. 100 for unge under 13 år via DOF Travels hjemmeside.

Saltholm - lørdag d. 4. september 2027
Booking status: Udsolgt

Andre ture

Deltagelse på DOF Travels småture og busture kræver ikke nogen forkundskaber. Turene er egnede for såvel begyndere som de lidt mere fuglekyndige. Det anbefales at medbringe en kikkert.