Forventet periode: 12 dage primo november 2025
Fokus: Traditionel safari med fokus på fuglene
Forventet pris: Dobbeltværelse: 25.900 kr. pr. person - uden kost!, Enkeltværelsestillæg: 2.500 kr., Depositum: 4.150 kr. pr. person
Gruppestørrelse: 15 deltagere + 1 leder
Sådan bliver turen:
Denne rejse vil give en god introduktion til Afrika for dem, der har lavet lidt eller ingen fuglekiggeri på kontinentet før. Sydafrika er et spektakulært, smukt land, der har et rigt dyreliv. Den dyrerigeste del af landet er den nordøstlige del, som har højtliggende græsarealer, forrevne og klippefyldte skrænter og den enorme savanne i Kruger National Park. Denne tur er designet til dem, der ønsker en kortere tur. Den er guidet af den lokale ekspert Leonard Busani. Leonard er grundlægger og ejer af Matengu Kruger Safaris. Han har ledet safariture i Kruger National Park og Greater Kruger Area i 18 år og har været tracker i 5 år. Han kender derfor parken som sin egen bukselomme.
Spektakulære fuglearter omfatter biædere, næsehornsfugle, isfugle, barbets og rovfugle. Kruger har også en bred vifte af store pattedyr. Kender du ”The big five”? Dem kan du møde i Kruger Nationalpark. Vi må se, om du kan nå at spotte ”The big five”, som er: løve, elefant, leopard, næsehorn og bøffel, og andre lækkerier såsom flodhest, giraf, zebra og måske gepard.
Denne unikke fugle- og safaritur vil tage dig med ud til Sydafrikas allerbedste fugle- og dyreliv i den verdensberømte Kruger National Park. Parken er et af Afrikas mest berømte, ældste, største og mest storslåede reservater og vil være mål for denne fugle- og dyresafari i november 2025.
Vi tager med fly fra København via Johannesburg til Nelspruit. Al øvrig transport vil foregå i vores egne åbne safari-køretøjer med professionelle safarichauffører og -guider. De åbne safari-køretøjer har fast tag og løse sider til at lukke for evt. regn.
Maksimalt 15 deltagere vil kunne deltage i at udforsker Kruger National Park og opleve alle de fugle- og pattedyrarter, vi møder i en 10-dages periode. Vi vil udforske hele den sydlige del af Kruger fra Satara Rest Camp i nord til Berg-en-dal Rest Camp i syd.
Rejsens højdepunkter:
Fuglene:
På turen kan man forvente omkring 200 fuglearter og næsten 40 arter af pattedyr. Højdepunkter kan omfatte næsehornsfugle, stære, gribbe, ellekrager, biædere, tornskader, ørne og ikke mindst fuglenes "The Big 6"; Saddle-billed Stork, Kori Bustard (Koritrappe), Martial Eagle (Kampørn), Lappet-faced Vulture (Øregrib), Pel’s Fishing-Owl (Pel's fiskeugle) og Southern Ground Hornbill (Sydlig Hornravn). Purple-crested Turaco (Violettoppet Turako), Hamerkop (Hammerhejre), Bateleur (Gøglerørn), og ørne som Black-chested Snake (Hvidbuget Slangeørn), Brown Snake (Mørk Slangeørn), African Hawk (Afrikansk høgeørn), African Fish (Flodørn), Wahlberg’s (Savanneørn) og Tawny (Rovørn) Eagle ses alle jævnligt. Steppeørn og Lille skrigeørn kan forekomme. Dertil kommer arter som White-faced Whistling Duck (Nonnetræand), Water Thick-knee (Vandtriel), White-crowned Lapwing (Hvidkronet Vibe) og African Scops Owl (Afrikansk dværghornugle), som er vidt udbredt, med African Barred Owlet (Kapspurveugle) en smule mere lokal samt en masse småfugle…
Pattedyr:
Dette er et af de få steder på planeten, hvor ikoniske afrikanske pattedyr som løve, leopard, gepard, afrikansk vildhund, afrikansk elefant, afrikansk bøffel og hvidt næsehorn stadig kan findes i sunde antal. Der er også et stort udvalg af andre pattedyr, herunder roan-antilope, flodhest, afrikansk sivet, honninggrævling, serval og Cape porcupine.
Natkøreture i Kruger åbner en anden verden af muligheder, vi også skal have med.
Lilac-breasted Roller |
Hammerkop |
Southern Ground Hornbill |
Bateleur |
Leopard |
Afrikansk elefant |
Løver i flok blandt biler... |
Giraf |
Lokalitetstyper:
Græssavanne med buske og træer.
Andre seværdigheder:
Desuden står den på storslåede udsigter og vidstrakt savanne med masser af pattedyr og fugle...
Forventet klima:
Vores november-fuglesafari finder sted i den tidlige regnsæson. Det bliver varmt i løbet af dagen, op til 35°C, med regelmæssige korte og skarpe eftermiddagsregnbyger, der næppe vil afbryde vores tidsplan i særlig grad. Denne sæson er dog den bedste for fugle, hvor fastboende bestande er suppleret med sommergæster fra både det centrale Afrika og den nordlige halvkugle. Regnen kan nemlig holde de ellers høje temperaturer nede, og vil give dig mulighed for at se Sydafrika i den grønne sæson, hvor det er smukkest.
Programmet dag for dag:
Er endnu ikke fastlagt..., men jeg forventer disse overnatningssteder:
Lower Sabie Rest Camp, Letaba Rest Camp, Skukuza Rest Camp og Berg-en-Dal Rest Camp.
Tempo:
Dette er en utraditionel fugletur uden anstrengende gåture, da det ikke er tilladt at gå i parken uden bevæbnet vagt. I Rest Camps (lejrområderne) må vi gå frit rundt. Vær forberedt på nogle lange køreture i åbne safari-køretøjer. Bilerne kan være lidt vanskelige at komme ind og ud af pga. deres højde. Vi betragter turen som velegnet til alle aldre og konditioner, dog skal du være helt selvhjulpen. Turen vil foregå i mageligt tempo, men du skal også være forberedt på et program fra før daggry og morgenmad til skumring, fyldt med fugle- og pattedyrskiggeri. Men der er ikke noget, der forhindrer dig i at tage en dag eller en del af dagen fri for at slappe af i lejren! Dertil kommer frivillige aftenture ud i den sorte nat...
Indkvartering:
Vi benytter indkvartering i dobbeltværelser med enkeltsenge i de officielle Kruger Rest Camps, som har en blanding af komfortable hytter og safaritelte med faste senge. Alle hytter/telte er med et lille køkken, bad og toilet.
Bemærk venligst, at der vil være meget begrænset enkeltindkvartering tilgængelig.
Mad:
Turens pris er uden kost!
Så hverken morgenmad, frokost eller aftensmad er inkluderet. På hver Camp kan du selv bestemme, om du vil spise i restauranten, på cafe/barer, købe mad fra en velassorteret købmand eller en kombination.
Maden indtager vi individuelt på de forskellige restauranter og barer eller du laver det selv ved hytten eller teltet. Du vil sandsynligvis skulle bruge ca. 1.500 kr. på turen til måltiderne, selvfølgelig afhængigt af din appetit!
Mødested:
København Lufthavn i november 2025.
Inkluderet:
- Flyrejse fra Kastrup lufthavn til Kruger Mpumalanga Int. Airport og retur
- Al overnatning i Sydafrika, indkvartering i dobbeltværelse eller safaritelt, Der er tillæg for enkeltværelse.
- Al transport i Sydafrika i åbne safari-køretøjer med chauffører
- Dedikerede professionelle fugle- og dyreguider
- DOF Travel-guide
- 2 natkørsler
- Park-gebyrer og -tilladelser
- Drikkepenge til programmets aktiviteter
- Klimakompensation
- Artslisten
- For- og eftermøde
- Turrapport efter turen
Ikke inkluderet:
- Alle måltider
- Drikkevarer
- Hotelovernatninger ud over rejseprogrammet (f.eks. i forb. m. tilslutningsflyvninger)
- Personlige udgifter som tøjvask, telefonopkald mv.
- Drikkepenge til tjenere og camp-personale
- Rejseforsikring - obligatorisk at have!
- Afbestillingsbeskyttelse - anbefales!