Stadig ledige pladser

Georgien - april 2027

DKK
  • Forventet pris ved 14 deltagere 19.400 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.300 kr.
  • Depositum 3.900 kr.

LAND: Georgien
REJSE PERIODE:
16. - 25. april, 10 dage - 8 nætter
ANTAL DELTAGERE: 14
HOVEDTEMAET FOR TUREN: Fuglene i Kaukasus
FORVENTET PRIS: Dobbeltværelse: 19.400 kr, enkeltværelsestillæg: 2.300 kr, depositum: 3.900 kr

kirke ​ græsland

SÅDAN BLIVER TUREN
Georgien ligger vest for Sortehavet og syd for de mægtige Kaukasusbjerge. Georgien byder på fantastiske naturoplevelser lige fra de imponerende snedækkede Kaukasus-bjerge til store steppe- og sletteområder med spredte søer. Udover naturen og fuglene vil vi opleve et land med en spændende historie, et ældgammelt kulturområde med mindst 5.000 års landbrugshistorie. Georgien blev i begyndelsen af 1800-tallet en del af Sovjetunionen, men har siden 1991 været en selvstændig demokratisk republik. Fuglene er mange og flere af de mere specielle arter er forholdsvis nemme af finde, vi forventer at se omkring 165 arter på turen. Vi lander i Tbilisi og kører direkte til Stepantsminda, hvor vi bruger 3 dage på fuglene i bjergene, derfra kører vi til Dedoplistskaro, en mindre by der ligger ude på sletterne i det sydøstlige Georgien, her bor vi tæt på det store Chachuna reservat, som vi bruger en hel dag på at udforske. De sidste to dage besøger vi forskellige lokaliteter omkring Tbilisi, inden vi rejser tilbage til København. Vi har chauffør og guide med rundt på hele turen.

HVAD VI VIL SE
Det primære mål er at se ”The Big Five”, det vil sige kaukasisk kongehøne, sort urfugl, bjergrødstjert, stor rosenfinke og bjerggransanger, men vi vil også se en lang række andre arter f.eks. rustand, lammegrib, kejserørn, steppeørn, slagfalk, jomfrutrane, sort frankolin, murløber, hvidrygget stenpikker, turkestan korttået lærke, grøn sanger, rosasanger, krüpers spætmejse, rødpandet irisk, rosenstær, hætteværling, snefinke og med lidt held også den oprindelige fasan. Der vil også være mulighed for at se en række pattedyr f.eks. kaukasisk stenbuk, og med lidt held også los, ulv og bjørn.
Undervejs besøger vi den ikoniske Gergeti Trinity Church, der ligger omkranset af sneklædte bjergtinder, Rainbow Hills ved Tbilisi, David Gareji Monastery og Vashlovani Gorge der alle byder på meget smukke naturoplevelser.

TEMPO
Der vil være et højt aktivitetsniveau på turen, lange gåture, og I skal regne med at være i felten fra tidlig morgen til sen aften.

MAD
Rejsens pris er med helpension fra frokost på den første dag og morgenmad den sidste dag. Alkoholiske drikkevarer og sodavand indgår ikke i rejsens pris.

INDKVARTERING
Vi bor på *** hotel i Stepantsminda, Dedoplistskaro OG Tbilisi. Hotellerne er udvalgt for komfort, beliggenhed og med nem og hurtig adgang til de bedste fuglelokaliteter. Der kan ikke nødvendigvis garanteres enkelt værelser på alle hoteller, da de tilgængelige hoteller, specielt i Dedoplistskaro, har et begrænset antal værelser.

TRANSPORT
Vi flyver med LOT over Warszava til Tbilisi. Transport i Georgien foregår med Mercedes Benz minibus med chauffør og i off-road køretøjer på dagen, hvor vi skal til Chachuna reservatet.

VEJR
Forvent milde forårsforhold i Tbilisi og på sletterne med temperaturer op til 25°C.
I bjergene varierer temperaturen fra -1°C til 20°C dagligt, med kolde nætter, hvilket kræver alsidigt tøj.

REJSEPLAN
Georgien

Dag 1: Afrejse fra København (16/4)

Dag 2: Tidlig ankomst til Tbilisi (kl. 04:25), kørsel til Stepantsminda med stop undervejs ved Ananuri Woods (balkanfluesnapper, grøn sanger og flere spættearter). Derfra er der 2 timers kørsel til Stepantsminda, hvor vi efter in-check på hotellet vil besøge de nærliggende havtornekrat i jagten på bjergrødstjert og stor rosenfinke. Senere besøger vi Kuro Gorge og håber på kaukasisk kongehøne, bjerggransanger, lammegrib mm.

kongehøne

Dag 3-4: Vi besøger forskellige lokaliteter omkring Stepantsminda, target arterne er: kaukasisk kongehøne, sort urfugl, bjergrødstjert, stor rosenfinke og bjerggransanger samt murløber, ringdrossel, rødpandet irisk og vandstær plus meget mere.  

Dag 5: Rejse til østlige Georgia med de første stop ved Jvari Pass (murløber, rødpandet irisk) og Gudauri viewpoint (alpejernspurv, ringdrossel). Inden aften når vi også et besøg med Eagle Gorge (gåsegrib, ådselsgrib, slangeørn, sort stork). Overnatning i Dedoplistskaro.

bjergrødstjert-hun ​ bjerggransanger ​ irisk

Dag 6: Heldagstur til Chachuna og Mta. Dali dam i off-road køretøjer. Der vil være mange fugle hele dagen (kejserørn, steppeørn, ørnevåge, turkestan korttået lærke, kalanderlærke, rustand, sort frankolin, markpiber, rosasanger, rosenstær mm.).

Dag 7: Vi besøger Lagodekhi og Vashlovani med meget flot oprindelig skov, hvor der er mulighed for hvidrygget spætte, vendehals og den oprindelige fasan, samt skovarter.

Dag 8-9: Vi kører tilbage mod Tbilisi med kulturelle og fugle-oplevelser ved David Gareji (vestlig klippespætmejse, stenspurv, kongeørn, tornskader, og rosenstær), Ponichala (lille fluesnapper, 5 spættearter og balkan spurvehøg) og lokale vådområder (hejre, ændre, dværgskarv, jomfrutrane, armensk måge, citronvipstjert).

Dag 10: Tidlig afrejse fra Tbilisi (kl. 05:25).

FØLGENDE ER INKLUDERET​
Fly til og fra København og Tbilisi (2 natflyvninger)
Indkvartering fra dag 2 til og med dag 9 (8 nætter) i dobbeltværelse - tillæg for enkeltværelse
Alle måltider, startende med frokost på dag 1 til morgenmad på dag 9 samt vand under hele turen
Programmets entréafgifter
Klimakompensation
Drikkepenge i forhold til programmet
DOF Travel guider og lokalguide
Velkomstpakke med rejseplan, rejseinformation og tjekliste over områdets fugle
Turrapporten efter turen
For- og eftermøde

FØLGENDE ER IKKE INKLUDERET
Hotelovernatninger ud over datoen for rejseprogrammet (f.eks. pga tilslutningsflyvninger)
Personlige udgifter som vaskeri, telefon og alkoholiske drikkevarer
Obligatorisk Rejseforsikring
Afbestillingsbeskyttelse
Drikkepenge på hoteller, bar m.v.
Lægeundersøgelser, vaccinationer eller certifikater efter behov

Georgien - april 2027
Booking status: Stadig ledige pladser
  • Forventet pris ved 14 deltagere 19.400 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.300 kr.
  • Depositum 3.900 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal restbetalingen foretages som følger:
Yderligere 40% af turens udbudspris skal indbetales til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen.
Slutbetaling: Det resterende beløb for turens endelige pris samt evt. tillæg for bl.a. enkeltværelse skal indbetales til DOF Travel senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris er under kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk

Andre ture

Deltagelse på DOF Travels småture og busture kræver ikke nogen forkundskaber. Turene er egnede for såvel begyndere som de lidt mere fuglekyndige. Det anbefales at medbringe en kikkert.