Se mere på hjemmesiden eller her:

Efter succesturen i januar i år til den spændende ø-stat Sri Lanka, tidligere Ceylon, har DOF Travel besluttet at gentage turen allerede i januar 2016.

Vi vil på en to-ugers rundtur besøge en række  forskelligartede, enestående områder som Sinharaja (World heritage) regnskov, der huser et stort antal spektakulære og heraf flere endemiske arter, og den berømte nationalpark Yala, hvor der udover et fantastisk fugleliv også kan ses krokodiller, elefanter og med lidt held leopard.

I højlandet besøges Nuwara Eliya med højsletten Horton Plains (ligeledes World heritage), hvor der også kan ses adskillige endemiske fuglearter. Endnu et højdepunkt for turen er Bundala (Ramsar) vådområde med laguner og kystskov. Her er det især vadefugle, hejrer og terner, vi kan opleve. Endelig bliver der også mulighed for at komme på hvalsafari, hvor blåhval er hovedattraktionen. Dag-til-dag-programmet, som vil være stort set identisk med turen i år, vil komme på hjemmesiden, når alle detaljer er på plads.

Turens pris er ca. kr. 19.000.- pr. person i delt dobbeltværelse (ca. 21.700 i enk.vær.), og det  dækker: flyrejse, rundtur i bus, overnatninger på hotel inklusiv morgen- og aftensmad, safari i Yala NP. samt den faste DOFtravel service. Deltagelse i hvalsafari er ekstra tilvalg.