Europa

Skotland – 19. til 27. juli 2014

 Pris: ca. dkk 13.800 v/12 deltagere og ca. dkk 13.100 v/14 deltagere / depositum dkk 900

Udover Morten Leisvig fra DOF Travel tilknyttes den skotske ornitolog Russell Nisbet under hele turen. Russell var også lokalguide på de seneste 2 ture i henholdsvis 2004 og 2008, se rapporter på hjemmesiden.

Vi besøger på denne rundtur i det nordvestlige Skotland flere af landets bedste og smukkeste fugleområder bl.a. Handa Island.

Hviderusland 10 dage - 4. maj til 13. maj 2015


Tag med DOF Travel til Europas sidste store uberørte naturområder der i stor udstrækning stadig er som for 100 år siden.

Her kan man endnu finde arter i større mængde som i det meste af Europa er kraftigt på retur og nogle steder helt forsvundet (72 rødliste-arter). Vi vil i løbet af 9 dage besøge de bedste fuglelokaliteter i den sydlige og centrale del af landet. Den sidste dag anvendes i Polen, idet vi flyver ud og hjem fra Warzawa.

Anatolien (Tyrkiet) 18.-25. april 2015

DOF Travel tilbyder som noget nyt en tur med fokus på det centrale Anatolien, i omegnen af Ankara.

Turen vil fokusere på skovområderne i den nordlige del af Anatolien, søer og vådområder i den centrale del og de alpine områder omkring Aladaglar/Taurus bjergene.

Lokalguide er Silas Olofson. Her er chancen for en god tur til det centrale Tyrkiet med en dansk lokalguide.

Rovfugletræk ved Tarifa og Gibraltar i Andalusien, Spanien 9. til 16. september 2014

Millioner af fugle samles hvert år i den sydlige del af Spanien for at hvile og søge føde, før de fortsætter rejsen mod syd til deres afrikanske overvintringsområder. Vi skal opleve det imponerende efterårstræk gennem det sydlige Spanien. Gibraltarstrædet mellem Tarifa og Gibraltar er om efteråret skueplads for et betydeligt træk af storke, rovfugle og småfugle, fordi der her er den korteste afstand mellem de to kontinenter (ca. 15 km på det smalleste sted) og de to klipper, Mount Abyla i Marokko og Rock of Gibraltar, er oplagte pejlemærker for trækfuglene.

Kroatien - 28. april - 5. maj 2014 (uge18)

Billedet viser en Stenhøne fotograferet i Kroatien. Foto leveret af vores lokalguide Gerard Gorman.       Læs mere om Kroatien her:   http://www.croatiabirding.com/

DOFTravel har nu fornøjelsen at arrangere foreningens første stortur til Kroatien.

Turen laves i samarbejde med Probirder (Gerard Gorman) og Gerard, der har været i Kroation mange gange, er med som lokalguide.  Gerard har tillige skrevet en del populære fugleguides.

Ungarn 4.-11. maj 2014

Lokalguide :  Rob De Jong.

Forårstur til Ungarn på Farm Lator, The Hungarian Wildlife Centre, med et varieret fugleliv og spændende naturområder. Her får du sjælen med og har kun et overnatningssted.

Ungarn har altid været et populært rejsemål for ornitologer, og DOF-Travel har haft en del efterårsture samt  en enkelt forårstur dertil. Dette er endnu en forårstur. Vi skal på guidede ture og ind i hjertet af Lille og Store Hortbagy, samt Bükk-bjergene og det ind i områder som ellers ikke er forbeholdt den rejsende.