Hvis du gerne vil have noget at se frem til, og længes du efter varmt vejr, flotte fugle og smuk natur, så er det stadig muligt at komme med på DOF Travels første tur til New England i USA i juni måned.

Turen ledes af Stefan Stürup, der har boet fire år i New England og derfor kender området og fuglene godt. Turens fokus vil selvfølgelig være på de mange flotte fugle, specielt de farvestrålende "skovsangere", men også på den storslåede natur med tætte "uendelige" skove, floder og bjerge. Undervejs kommer vi på tur med nogle af de lokale ornitologer og får bl.a. forevist ringmærkning i et skovområde.

Du kan læse mere om turen her: http://www.doftravel.dk/?q=rejser/new-england-usa-2-uger-juni-2016

Tilmelding senest 26. januar.