Foldhest med Oxehakkere på ryggen
Udsolgt - tilmeld venteliste

Sydafrika - Kruger Nationalpark - november 2025

DKK
  • Forventet pris 25.900 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.500 kr.
  • Depositum 4.150 kr.

Forventet periode: 12 dage primo november 2025
Fokus: Traditionel safari med fokus på fuglene
Forventet pris: Dobbeltværelse: 25.900 kr. pr. person - uden kost!, Enkeltværelsestillæg: 2.500 kr., Depositum: 4.150 kr. pr. person
Gruppestørrelse: 15 deltagere + 1 leder

Sådan bliver turen:

Denne rejse vil give en god introduktion til Afrika for dem, der har lavet lidt eller ingen fuglekiggeri på kontinentet før. Sydafrika er et spektakulært, smukt land, der har et rigt dyreliv. Den dyrerigeste del af landet er den nordøstlige del, som har højtliggende græsarealer, forrevne og klippefyldte skrænter og den enorme savanne i Kruger National Park. Denne tur er designet til dem, der ønsker en kortere tur. Den er guidet af den lokale ekspert Leonard Busani. Leonard, som er grundlægger og ejer af Matengu Kruger Safaris. Han har ledet safariture i Kruger National Park og Greater Kruger Area i 18 år og har været tracker i 5 år, han kender derfor parken som sin egen bukselomme.

Spektakulære fuglearter omfatter biædere, næsehornsfugle, isfugle, barbets og rovfugle. Kruger har også en bred vifte af store pattedyr. Kender du ”The big five”? Dem kan du møde i Kruger Nationalpark. Vi må se om du kan nå at spotte ”The big five”, som er: løve, elefant, leopard, næsehorn og bøffel, og andre lækkerier såsom flodhest, giraf, zebra og måske gepard.

Denne unikke fugle- og safaritur vil tage dig med ud til Sydafrikas allerbedste fugle- og dyreliv i den verdensberømte Kruger National Park.
Kruger National Park er et af Afrikas mest berømte, ældste, største og mest storslåede reservat og vil være mål for denne fugle- og dyresafari i november 2025.

Vi tager med fly fra København via Johannesburg til Nelspruit. Al øvrig transport vil foregå i vores egne åbne safari-køretøjer med professionelle safarichauffører og -guider. De åbne safari-køretøjer har fast tag og løse sider til at lukke for evt. regn.

Maksimalt 15 deltagere vil kunne deltage i at udforsker Kruger National Park og opleve alle de fugle- og pattedyrarter, vi møder over en 10-dages periode. Vi vil udforske hele den sydlige del af Kruger fra Satara Rest Camp i nord til  Berg-en-dal Rest Camp i syd.

Rejsens højdepunkter:

Fuglene:
På turen kan man forvente omkring 200 fuglearter og næsten 40 arter af pattedyr. Højdepunkter kan omfatte næsehornsfugle, stære, vultures, ellekrager, biædere, tornskader, ørne og ikke mindst fuglenes "The Big 6"; Saddle-billed Stork, Kori Bustard (Koritrappe), Martial Eagle (Kampørn), Lappet-faced Vulture (Øregrib), Pel’s Fishing-Owl (Pel's fiskeugle) og Southern Ground Hornbill (Sydlig Hornravn). Purple-crested Turaco (Violettoppet Turako), Hamerkop (Hammerhejre), Bateleur (Gøglerørn), og ørne som Martial, Black-chested Snake (Hvidbuget Slangeørn), Brown Snake (Mørk Slangeørn), African Hawk (Afrikansk høgeørn), African Fish (Flodørn), Wahlberg’s (Savanneørn) og Tawny (Rovørn) Eagle ses alle jævnligt. Steppeørn og Lille skrigeørn kan forekomme. Dertil kommer arter som White-faced Whistling Duck (Nonnetræand), Water Thick-knee (Vandtriel), White-Crowned Lapwing (Hvidkronet Vibe) og African Scops Owls (Afrikansk dværghornugle), som  er vidt udbredt, med African Barred Owlet (Kapspurveugle) en smule mere lokal samt en masse småfugle…

Pattedyr:
Dette er et af de få steder på planeten, hvor ikoniske afrikanske pattedyr som løve, leopard, gepard, afrikansk vildhund, afrikansk elefant, afrikansk bøffel og hvidt næsehorn stadig kan findes i sunde antal. Der er også et stort udvalg af andre pattedyr, herunder roan-antilope, flodhest, afrikansk sivet, honninggrævling, serval og Cape porcupine.
Natkøreture i Kruger åbner en anden verden af muligheder vi også skal have med.

Lilac-breasted Roller

Lilac-breasted Roller​

Hammarkop

Hammerkop​

Southern Ground Hornbill

Southern Ground Hornbill​

Bateleur

Bateleur​

Leopard

Leopard

Elefant

Afrikansk elefant

Løveflok

Løver i flok blandt biler...

GirafGiraf​

Lokalitetstyper:

Græssavanne med buske og træer. 

Andre seværdigheder:

Desuden står den på storslåede udsigter og vidstrakt savanne med masser af pattedyr og fugle...

Forventet klima: 

Vores november-fuglesafari finder sted i den tidlige regnsæson. Det bliver varmt i løbet af dagen, op til 35°C, med regelmæssige korte og skarpe eftermiddagsregnbyger, der næppe vil afbryde vores tidsplan i særlig grad. Denne sæson er dog den bedste for fugle, hvor fastboende bestande er suppleret med sommergæster fra både det centrale Afrika og den nordlige halvkugle. Regnen kan nemlig holde de ellers høje temperaturer nede, og vil give dig mulighed for at se Sydafrika i den grønne sæson, hvor det er smukkest.

Programmet dag for dag:

Er endnu ikke fastlagt..., men jeg forventer disse overnatningssteder:

Lower Sabie Rest Camp, Letaba Rest Camp, Skukuza Rest Camp og Berg-en-Dal Rest Camp.

Tempo:

Dette er en utraditionel fugletur uden anstrengende gåture, da det ikke er tilladt at gå i parken uden bevæbnet vagt. I Rest Camps (lejerområderne), må vi gå frit rundt. Vær forberedt på nogle lange køreture i åbne safari-køretøjer. Bilerne kan være lidt vanskelige at komme ind og ud af pga. deres højde. Vi betragter turen som velegnet til alle aldre og konditioner, dog skal du være helt selvhjulpen. Turen vil foregå i mageligt tempo, men du skal også være forberedt på et program fra før daggry og morgenmad til skumring, fyldt med fugle- og pattedyrskiggeri. Men der er ikke noget, der forhindrer dig i at tage en dag eller en del af dagen fri for at slappe af i lejren! Dertil kommer frivillige aftenture ud i den sorte nat...

Indkvartering:

Vi benytter indkvartering i dobbeltværelser med enkeltsenge i de officielle Kruger Rest Camps, som har en blanding af komfortable hytter og safaritelte med faste senge. Alle hytter/telte er med et lille køkken, bad og toilet.
Bemærk venligst, at der vil være meget begrænset enkeltindkvartering tilgængelig. 

Mad:

Turens pris er uden kost!
Så hverken morgenmad, frokost eller aftensmad er inkluderet. På hver Camp kan du selv bestemme, om du vil spise i restauranten, på cafe/barer, købe mad fra en velassorteret købmand eller en kombination.
Maden indtager vi individuelt på de forskellige restauranter og barer eller du lave det selv ved hytten eller teltet. Du vil sandsynligvis skulle bruge ca. 1.500 kr. på turen til måltiderne, selvfølgelig afhængigt af din appetit!

Mødested:

København Lufthavn i november 2025. 

Inkluderet:

  • Flyrejse fra Kastrup lufthavn til Kruger Mpumalanga Int. Airport og retur
  • Al overnatning i Sydafrika, indkvartering i dobbeltværelse eller safaritelt - tillæg for enkeltværelse.
  • Al transport i Sydafrika i åbne safari-køretøjer med chauffører
  • Dedikerede professionelle fugle- og dyreguider
  • DOF Travel-guide
  • 2 natkørsler
  • Park-gebyrer og -tilladelser
  • Drikkepenge til programmets aktiviteter
  • Klimakompensation
  • Artslisten
  • For- og eftermøde
  • Turrapport efter turen
     

Ikke inkluderet:

  • Alle måltider
  • Drikkevarer
  • Hotelovernatninger ud over rejseprogrammet (f.eks. tilslutningsflyvninger) 
  • Personlige udgifter som tøjvask, telefonopkald mv.
  • Drikkepenge til tjenere og camp-personale
  • Rejseforsikring - obligatorisk at have!
  • Afbestillingsbeskyttelse - anbefales!
Safaribil

 

Sydafrika - Kruger Nationalpark - november 2025
Booking status: Udsolgt - tilmeld venteliste
  • Forventet pris 25.900 kr.
  • Enkeltværelsestillæg 2.500 kr.
  • Depositum 4.150 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal 40% af turens udbudspris (inkl. depositum) være indbetalt til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen. Restbeløbet skal være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris ikke overstiger kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk