Sri Lanka 16. til 31. januar 2016

Pris: 
20.200 / dep. 2.900

Udover DOF Travel-leder Søren Sørensen tilknyttes turen en kyndig og erfaren lokal guide.

Efter succesturen i januar i år til den spændende ø-stat Sri Lanka, tidligere Ceylon, har DOF Travel besluttet at gentage turen allerede i januar 2016.

Vi vil på en to-ugers rundtur besøge en række forskelligartede, enestående områder som Sinharaja (World heritage) regnskov, der huser et stort antal spektakulære og heraf flere endemiske arter, og den berømte nationalpark Yala, hvor der udover et fantastisk fugleliv også kan ses krokodiller, elefanter og med lidt held leopard.

I højlandet besøges Nuwara Eliya med højsletten Horton Plains (ligeledes World heritage), hvor der også kan ses adskillige endemiske fuglearter. Endnu et højdepunkt for turen er Bundala (Ramsar) vådområde med laguner og kystskov. Her er det især vadefugle, hejrer og terner, vi kan opleve. Endelig bliver der også mulighed for at komme på hvalsafari, hvor blåhval er hovedattraktionen. Dag-til-dag-programmet, som vil være stort set identisk med turen i år, vil komme på hjemmesiden, når alle detaljer er på plads.

Turens pris er kr. 20.200 pr. person i delt dobbeltværelse og kr. 22.000 for enkeltværelse og beløbet dækker: flyrejse, rundtur i bus, overnatninger på hotel inklusiv morgen- og aftensmad, safari i Yala NP. samt den faste DOF Travel-service. Deltagelse i hvalsafari er ekstra tilvalg.

Tilmelding kan ske ved at indbetale et depositum kr. 2.900 pr. deltager, eller kr. 3.600 ved ønske om enkeltværelse på konto reg.nr. 4180 kontonr. 807 3333 eller på check, mærket "Sri Lanka" og med angivelse af fulde navn, adresse, telefonnummer og email-adresse til DOF Travels adresse. Hurtig tilmelding tilrådes, da der kun er 11 pladser.


Bookingstatus: 
Udsolgt, men få eller ingen på venteliste