Tanzania
Udsolgt - tilmeld venteliste

Tanzania - januar 2025

DKK
  • Forventet pris ved 12 deltagere 55.600 kr.
  • Enkeltværelse tillæg 6.700 kr.
  • Depositum 11.120 kr.

Næsten alle har hørt om Serengeti og set det verdensberømte naturområde i fjernsynet. Men det er meget bedre at se Serengeti i virkeligheden.

Safari-ruten i det nordlige Tanzania med Serengti er enestående i verden. Her kan man opleve ”Drømme-Afrika” med verdens største koncentration af vilde pattedyr. Dertil kommer et væld af fugle og storslåede, afrikanske landskaber, der kan slå benene væk under selv den kræsne globetrotter.

DOF Travels kommende rejse til Tanzania vil derfor ikke være en traditionel fuglerejse, men en helstøbt naturoplevelse, hvor vi vil have fokus på både fugle og pattedyr og den enestående afrikanske natur.

DOF Travel har i samarbejde med vores østafrikanske samarbejdspartner sammensat et program, hvor vi kan opleve vores egen udgave af ”Drømme Afrika” med fokus på de mange forskellige naturtyper, der findes i det nordlige Tanzania.

Udover Serengeti vil vi besøge Ngorongoro-krateret, højlandsregnskov ved Arusha, savannen ved Tarangire med de mange baobab-træer og elefanter, sodasøen Lake Manyara samt de tørre lærke-sletter nord for Arusha. 

Vores lokale samarbejdspartner, Cisticola Tours, er den bedste safarivirksomhed i Østafrika, når der gælder safarirejser med fokus på fugle. Cisticoloa Tours indehaves af Washington Wachira, der er er uddannet biolog fra Kenyatta-universitetet i Nairobi. Allerede som studerende grundlagde Washington Wachira sin guidevirksomhed, og i en alder af godt 30 år har han nu to safari-firmaer, der er specialiseret i henholdsvis fuglesafarier (Cisticola Tours) og pattedyr-safarier (Bovid Safaris). De to safarifirmaer råder i dag over 10 specialbyggede Toyota Landcruisere til safarikørsel samt 30 guider i alt i Kenya, Tanzania og Uganda samt Rwanda.

Washington Waschira er formand for Østafrikas Raritetskomite - svarende til det danske SU, der godkender sjældne fugles forekomster i hele Østafrika. Han har gennemført anerkendte studier af rovfugle i Østafrika og været i spidsen for Atlas-undersøgelse af fuglene i Kenya.

Hans omfattende viden om naturen i Østafrika rækker langt udover fuglene, bl.a. har Washington Wachira beskrevet et nyt krybdyr for verden - en agameart i det nordlige Kenya. 

Han samarbejder derudover med National Geografic, og er også stærkt engageret i det lokale naturbeskyttelsesarbejde. 

Turleder for DOF Travel er Søren Skov, der har rejst meget i Afrika og har besøgt Østafrika, herunder også Tanzania, flere gange. 

Rejsen foregår med fly til Kilimanjaro Airport nær Arusha i det nordlige Tanzania. Herfra vil med vi specialbyggede Landcruisere begive os på vores storslåede rundrejse.

Prisen er med helpension og drikkepenge. Dog er alkoholiske drikkevarer samt sodavand ikke medregnet.

Turprisen er foreløbig, da valutakurs og flyrejser endnu ikke kendes med sikkerhed.

Aktivitetsniveauet vil være højt, men ikke anstrengende, idet vi vil bruge meget tid på safarikørsel, hvor vi kører rundt i nationalparkerne med oprejst tag, der giver gode muligheder for både at se og fotografere de mange fugle og pattedyr, som vi vil opleve på vores rejse. 

Tanzania - januar 2025
Booking status: Udsolgt - tilmeld venteliste
  • Forventet pris ved 12 deltagere 55.600 kr.
  • Enkeltværelse tillæg 6.700 kr.
  • Depositum 11.120 kr.

Rejsebestemmelser

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Rejserne udbydes til en foreløbig pris, der kan reguleres i forhold til f.eks. deltagerantal, valutakurser, energipriser samt skatter, afgifter og gebyrer pålagt af en tredjemand. Bestilling fra deltagere er først gyldig, når DOF Travel har modtaget det angivne depositum. Bestilling af rejse med tilhørende betaling af depositum sker via hjemmesiden med Dankort med opgivelse af navn, adresse, telefonnummer, email adresse, angivelse af ønske om enkeltværelse samt evt. navne på yderligere deltagere.

Som hovedregel gælder, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. DOF Travels rejser er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede personer, uledsaget mindreårige eller personer, som har behov for særlig lægelig assistance.

Senest 5 måneder før afrejsedatoen skal DOF Travel skriftligt meddele deltagerne den endelig pris på rejsen. Hvis den endelige pris er mere end 8% højere end den udbudte foreløbige pris, har de tilmeldte ret til skriftlig afbestilling indtil 14 dage efter, at meddelelse om endelig pris er givet. Ved sådan afbestilling tilbagebetaler DOF Travel det indbetalte beløb uden fradrag.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Hvis turens udbudspris overstiger kr. 30.000, skal 40% af turens udbudspris (inkl. depositum) være indbetalt til DOF Travel senest 7 måneder før afrejsedatoen. Restbeløbet skal være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Hvis turens udbudspris ikke overstiger kr. 30.000 skal hele restbeløbet være DOF Travel i hænde senest 4 måneder før afrejsedatoen.
Restbetaling skal ske ved bankoverførsel til Merkur Andelskasse reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv: navn, rejsemål og årstal.

Afbestilling skal ALTID ske SKRIFTLIGT til DOF Travel inden rejsens begyndelse til travel@dof.dk.

a. Ved afbestilling mere end 7 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af et afbestillingsgebyr på kr. 300 pr. person.

b. Ved afbestilling mellem 7 måneder og 5 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af depositum.

c. Ved afbestilling mellem 5 måneder og 3 måneder før afrejse tilbagebetales det indbetalte beløb med et fradrag af 30 % af turprisen. Hvis det indbetalte beløb er mindre end 30% af turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

d. Ved afbestilling senere end 3 måneder før afrejse tilbagebetales der ikke. Hvis det indbetalte beløb er mindre end turprisen, vil DOF Travel opkræve det manglende beløb.

Der gøres opmærksom på, at der for visse rejsers vedkommende kan være afvigende betingelser. Dette er i så fald angivet i rejsens beskrivelse.

Forsikringer indgår ikke i turprisen.
Den rejsende har forpligtigelsen til tegning af en forsikring, der dækker den rejsendes udgifter ved afbud til rejsen eller udgifter til bistand, herunder til hjemtransport i tilfælde af ulykke, sygdom eller død.

DOF Travel kan aflyse rejsen indtil 20 dage før afrejse i tilfælde af et for lavt deltager antal.

DOF Travel kan også aflyse rejsen, hvis uventede ændringer på turmålet, f.eks. af sikkerhedsmæssig karakter, vanskeliggør rejsen i væsentlig grad.
I tilfælde af aflysning på DOF Travels foranledning vil det fulde indbetalte beløb blive tilbagebetalt.

Prisen på alle rejser uden for Danmark, Skåne og Nordtyskland (Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern) inkluderer et bidrag til international fuglebeskyttelse på kr. 100 pr. deltager. Pengene kan gå til projekter over hele verden og fordeles af DOF’s internationale udvalg.

DOF har bestemt, at for at modvirke klimaforandringer på grund af udledning af kuldioxid (CO2) ved DOF’s rejseaktiviteter, skal der reserveres et beløb af hver rejses pris til projekter, der har til formål at neutralisere CO2-udledning. DOFs hovedbestyrelse bestemmer, hvilke projekter, pengene skal anvendes til. Beløbet afhænger af rejsemålet, og er for tiden fastsat således:

• Rejser til Danmark, Skåne og Nordtyskland kr. 0
• Rejser til det øvrige Europa bortset fra de nedenfor nævnte lande og områder kr. 100
• Rejser til Grønland, Middelhavslandene, Mellemøsten og europæisk Rusland kr. 200
• Rejser til resten af verden bortset fra de nedenfor nævnte kr. 600
• Rejser til Antarktis, Australien og New Zealand kr. 900

DOF Travel er registreret rejseudbyder i Rejsegarantifonden.

Hvis du er i tvivl om turen er egnet for dig så ring til DOF Travel på 5114 6115 tirsdage mellem 18 og 19.30 eller til turlederen hvis telefonnummer er angivet i turbeskrivelsen. Eller skriv til DOF Travel på travel@dof.dk

Andre ture

Deltagelse på DOF Travels småture og busture kræver ikke nogen forkundskaber. Turene er egnede for såvel begyndere som de lidt mere fuglekyndige. Det anbefales at medbringe en kikkert.