Endnu ikke åben for tilmelding

Bustur NØ-Skåne (tranetur) lørdag 24. marts 2018

**Turen UDSOLGT*
Afgang fra Sjælør Station kl. 8.

Tranerne er begyndt at raste i Nordøstskåne i større antal (op til 6000). Vi vil besøge disse områder og håber på at opleve tranedansen. Efter dette besøges nogle af de fine rasteområder i nærheden f.eks. Hammarsjön og Østersøkysten ved Ravlunda Skjutfelt samt den smukke dal i Degeberga. På disse lokaliteter har vi desuden mulighed for at se f.eks. vandstær, bjergvipstjert, rørdrum, de første fiskeørne, mange gæs og ænder samt havørn.

Tilmelding og betaling sker via hjemmesiden og ved at indbetale kr. 310 for voksne og kr. 260 for unge under 13 år. Husk at vælge den rigtige pris i nedenstående rullemenu (voksen eller barn) og klikke på 'føj til indkøbskurv'.