Stortur til Indien / NEPAL i efteråret 2019......

Nepal – et land der står på højkant

Nepal strækker sig over ca. 800 km af Himalaya-bjergkæden. Fra landets sydlige grænse til Indien til den nordlige mod Tibet/Kina er der kun 150-200 km målt vandret, men en stigning fra ganske tæt ved havets overflade til mere end 8.000 meters højde. Verdens højeste bjerg, Mount Everest på 8.848 m ligger lige på grænsen mod nord, og Everest har adskillige søstre i samme vægtklasse i Nepal. Og imellem disse yderligheder er der kuperet terræn, sletter, dyrket jord, søer, regnskove og andre skove. Og så bor der knapt 30 millioner mennesker.

Alt dette giver en mængde forskellige klimazoner og typer af bevoksning og et tilsvarende meget varieret dyre- og fugleliv. Selv om vi ikke for alvor skal op i alpine højder, giver denne tur mulighed for at se en stor del af Nepals i alt 887 registrerede fuglearter foruden store pattedyr som en-hornet næsehorn, diverse hjorte, vilde elefanter samt – hvis vi er heldige – bengalsk tiger.
Se mere på hjemmesiden -

se mere her