Sri Lanka februar 2019 - Tur II (dubblering)

Pris: 
kr. 23.300 ved 11 deltagere / tillæg eneværelse kr. 2.600 / depositum kr. 4.600
Tilmelding og betaling af depositum: klik her: 

Turen tilknyttes kompetent lokalguide fra Walk With Jith

Vi gentager den populære tur til Sri Lanka, og nu med 1 ekstra afslapningsdag i det skønt beliggende hotel Hibiscus Garden Hotel  - 17 dage (arbejdsdatoer Tur II : 1.-17. februar 2019)

Det er os en stor fornøjelse at udbyde DOF Travels bestseller til Sri Lanka i februar 2019.

Vi besøger en række af Sri Lankas bedste fuglelokaliteter. Programmet er – bortset fra en ekstra dag – det samme som vi tidligere har anvendt på Sri Lanka. Vi vil i løbet af 2 uger besøge en række enestående naturområder i den centrale og sydlige del af denne store, smukke, tropiske ø. Vi skal færdes bl.a. fra kyster med hvide sandstrande til højslette omkring 2000 m over havet, og fra frodig regnskov til temarker og til åben kratsavanne og skal bo på gode hoteller omgivet af fuglerige hotelhaver.

Fuglene er naturligt nok i centrum, og interessen vil bl.a. være rettet mod de 33 arter, der er endemiske for Sri Lanka, og vi forventer at se (næsten) dem alle. Men der vil være nok så meget andet at se på blandt Sydindiens væld af spændende spætter, skægfugle, isfugle, solfugle, bulbuller, rovfugle mmm. - fugle der ofte er overraskende tillidsfulde. Hertil kommer så indslag af overvintrende nordlige asiatiske arter bl.a. nogle Himalaya-fugle, som faktisk kun kan ses tilgængeligt her. Ikke at forglemme er den øvrige fauna også meget rigt repræsenteret. Det gør så endelig heller ikke noget, at vi befinder os i et land med en befolkning, der er åben og venlig over for os fremmede, og at vi har en lokalarrangør med fin sans for, hvad vi ønsker, også når det gælder god mad, behagelige logier og super lokalguidning.

Turen forløber som en perlerække af højdepunkter hvoraf der kan fremhæves Sinharaja (World heritage) Regnskov, der huser et stort antal spektakulære arter og heraf flere endemiske. Den berømte nationalpark, Yala, hvor der udover et fantastisk fugleliv også kan ses krokodiller, elefanter og med lidt held leopard. I højlandet besøges Nuwara Eliya med højsletten Horton Plains (ligeledes World heritage), hvor der også kan ses en række endemiske fugle. Ydermere kan fremhæves Bundala (Ramsar) Vådområde med laguner og kystskov med især vadefugle, hejrer og terner. Endelig bliver der også mulighed for at til vælge, mod ekstra betaling, en hvalsafari, hvor vi kan håbe på bl.a. blåhval og kaskelot.

For flere detaljer om rute, hoteller, fugle, dyr og andre oplevelser henvises til dag-til-dag-programmet, se link nederst i teksten, samt rapporterne fra DOF Travels ture i 2015 og 2016.

Praktiske oplysninger

 Aktivitetsniveau

Vi holder et rimeligt højt aktivitetsniveau, specielt om morgenerne, hvor det er mest køligt og fugleaktiviteten er højest. Til gengæld tager vi det oftest mere med ro midt på dagen. Der vil blive lejlighed til at slappe af - måske med lidt fuglekikkeri, især hvor de gode hotelomgivelser lægger op til det. Eftermiddagsture med vores bus vil være valgfrie tilbud. Vi bor 6 forskellige steder, men køredagene er afbrudt af spændende stop på ruten, og vil næppe opleves anstrengende. I to af reservaterne kører vi i jeep på meget dårlige veje en stor del af del af dagen.

 Turens pris

Turens pris er ved 11 deltagere: 23.300 kr. Tillæg for enkeltværelse udgør 2.600 kr.

 Hvalsafarien er ikke inkluderet i turens pris. Prisen herfor vil være omkring de 50 USD (i 2017 priser).

 Priserne omhandler lokalguide fra Walk With Jith, al transport i bus og tre ekskursioner med jeeps, alle overnatninger i hoteller og lodges, alle måltider og flaskevand til måltider og på tur, parkentreer, drikkepenge til guide og chauffører samt almindelig DOF Travel service.

 Priserne omhandler ikke syge- og afbestillingsforsikring, vaccinationer, visum (ca. 300 kr.) og drikkevarer på hoteller og lodges.

 Tilmelding

Tilmelding til turen kan ske ved indbetaling af et depositum på 4.600 kr. via hjemmesiden (se i starten af annoncen)

 Forsikring

En rejseforsikring for sygdom og hjemtransport er påkrævet, da det er meget dyrt at komme på privathospital i landet og efterfølgende blive transporteret hjem, hvis dette skulle blive nødvendigt.  

 Formøde

Der vil blive afholdt såvel for- som eftermøde.

 Leder og guide

Dansk rejseleder: Ingelise Aarøe-Petersen

Telefon:  0045 26813705 Email: ihaapd@gmail.com

 Teknisk arrangør

Landarrangementet bliver arrangeret af Walk With Jith.

 Link til dag-til-dag Program fra Walk With Jith  (pt. for januar turen - program for februar turen følger snarest

Bookingstatus: 
Udsolgt, men få eller ingen på venteliste