Endnu ikke åben for tilmelding

Rovfugletræk ved Tarifa og Gibraltar i Andalusien, Spanien 9. til 16. september 2014

Millioner af fugle samles hvert år i den sydlige del af Spanien for at hvile og søge føde, før de fortsætter rejsen mod syd til deres afrikanske overvintringsområder. Vi skal opleve det imponerende efterårstræk gennem det sydlige Spanien. Gibraltarstrædet mellem Tarifa og Gibraltar er om efteråret skueplads for et betydeligt træk af storke, rovfugle og småfugle, fordi der her er den korteste afstand mellem de to kontinenter (ca. 15 km på det smalleste sted) og de to klipper, Mount Abyla i Marokko og Rock of Gibraltar, er oplagte pejlemærker for trækfuglene.

DOF Travel skal efter mange års fravær besøge Gibraltarstrædet med dette storslåede skue. Vi skal bo i omegnen Tarifa og vores tur fører os også til bl.a. Parque Natural Los Alcornocales, søerne Laguna de Tarelo og Laguna de Medina, men området ved Gibraltarstrædet mellem Zahara og Gibraltar har vores primære fokus. Gibraltarstrædet er det foretrukne sted for mange rovfugle, når de skal krydse vandet på deres vej sydpå, og det imponerende træk vil kunne ses overalt. Hvepsevåger er ofte dominerende i antal, men blandt de tusindvis af trækfugle gemmer sig også imponerende arter som Sort og Hvid stork, Ådselgrib, Slangeørn, Dværgørn, Blå glente og i de senere år enkelte Rüppells Grib. Men småfugle, vadere, måger og terner skal vi også på udkik efter.

Target arter på turen er:
Hvidhovedet and, Marmorand, Kamblishøne, Slangeørn, Dværgørn, Hvepsevåge, Fiskeørn, Sort glente, Hvid og Sort Stork, Ådselgrib, Audouins måge, Blå glente, Rüppell's grib, Ørnevåge, Kaffersejler, Lille sejler, Pomeransfugl, Trænattergal, Hedehøg, Lille tårnfalk, Eleonorafalk... og vi skal også se den sjældne Berberhøne på Gibraltar, hvor der også vil være mulighed for at opleve de haleløse Makakaber.

Dag 1. København – Malaga – Guadalhorce Natural park – Tarifa
Vi ser på træk undervejs
Dag 2. Tarifa – Los Lances beach – Algeciras watchpoints
Efter morgenmaden er der tur til Los Lances strand, et af de bedste steder at se vadere på træk samt forskellige arter af måger og terner. Blandt en række mere almindelige arter, ser vi efter sjældnere fugle, der regelmæssigt forekommer her, som Lesser Crested Tern (Bengalsk terne) og måske Pomeransfugl, som anvender denne lokalitet under deres efterårstræk. På vejen til Algeciras findes nogle af de bedste udsigtspunkter, hvor der ses tusindvis af fugle på aktiv træk bl.a. flokke af Hvepsevåger, Sorte glenter, Hvide og Sorte Storke, Dværg- og Slangeørn og Ådselgrib som alle bruger den samme rute når de flyver sydpå.
Dag 3. Tarifa - Gibraltar – Pinar del Rey pinewoods, Palmones salt marshes
Berberhøne, Vandrefalk, Makakaber – og træk…
Dag 4. Tarifa – Laguna de Medina – Sancti Petri saltpans – Laguna de Tarelo
Vi begynder morgenen med et besøg ved Medina lagunen på udkig efter den sjældne Hvidhovedet And og andre ænder og vil ellers bruge dagen på trækkende vadere og terner ved Sancti Petri Marshes Nature Reserve der er beliggende i den sydlige del af byen Cádiz. På trods af at være et meget turistet område, er der gode chancer for at se arter som Lille Kobbersneppe, Småspove, Stenvender, Hvidklire og Rødben, mens Flamingo og Tyndnæbbet måge begge er til stede i de nærliggende saltpans.
Dag 5. Tarifa – rovfugletræk ved Cazalla, Bolonia, La Janda, Barbate
Vadere på træk samt forskellige arter af måger og terner. Over havet er der chance for Kuhls- og Balearisk skråpe, terner og kjover (herunder den sjældne Mellemkjove). Efter vores frokost besøger vi en granskov ved Barbate og et nærliggende vådområde. Fiskeørn, Rovterne og forskellige vadefuglearter og måske endda den spændende Hellig ibis vil sandsynligvis blive fundet her…
Dag 6. Tarifa – Los Alcornocales Natural Park
Denne dag vil vi besøge den uberørte skov Los Alcornocales Natural Park, som huser en bred vifte af småfugle og rovfugle. På dage med stærk blæst søger mange fugle tilflugt her, mens de venter på bedre vejr til at krydse over til Afrika. Blandt de mest hyppige arter vi kan møde er Fuglekonge, Topmejse, Vestlig Bjergløvsanger, Gulirisk, Pirol, Rødhovedet tornskade, Sorthovedet sanger ... Efter at have besøgt Los Alcornocales fortsætter vi til Palmones Bay, hvor der er gode chancer for at observere Fiskeørn, Skestork, Dværgterne og forskellige arter af vadefugle og hejrer.
Dag 7. Tarifa – Los Lances beach – Sierra de la Plata – La Janda
Trækdag langs kysten, hvor vi se efter to af de sjældneste fugle i Europa, Kaffer- og Lille sejler. Vi kan også se Middelhavsstenpikker, Blådrossel, Rødrygget svale, Ådselgrib, Tårnfalk, Vandrefalk og Hvepsevåge. Vi skal besøge området La Janda, en top lokalitet med Sort Ibis, Hvid stork, Gul vipstjert, Spansk spurv, Purpurhejre, Tophejre, og muligvis Blå glente, Dværgørn og Spansk Kejserørn.
Dag 8. Tarifa – San Enrique – Málaga – København
Hvis flytiden tillader det, vil vi se på træk undervejs eller måske kikke lidt omkring Málaga lufthavn i den velkendte Guadalhorce flodmunding. Hvidhovedet and, Hvidskægget terne og Middelhavsmåge er nogle af de mange interessante fugle på denne lokalitet.

Turen vil foregå i minibusser, hvorfor der kun er plads til 14 deltagere. Turens pris er endnu ikke fastlagt, men vi forsøger at holde den under 7.900 kr., afhængigt af flyprisen. Afrejsedatoen er 9. september fra Kastrup og retur d. 16. Prisen omfatter fly, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad, lokal transport, turrapport samt for- og eftermøde.

Tilmelding skal ske ved at indbetale depositum kr. 790 pr. person (ved ønske om enkeltværelse vil der komme et tillæg) til bank: reg. nr. 4180, konto 0008073333 mrk. ”Gibraltar 2014” til DOF Travel. Angiv venligst e-mail adresse og telefonnummer. Husk at angive dit navn præcis, som det står i dit pas!