Det nordøstlige Tibet - 28. maj til 18. juni 2021

Turleder: 
Pris: 
56.000 kroner ved 12 deltagere og de nuværende valutakurser.
Tilmelding og betaling af depositum: klik her: 

Teknisk arrangør og lokal fugleguide:  Jesper Hornskov

Se det detaljerede program .

Prisen inkluderer alle flyvninger, almindelig DOF-Travel-service og fuld pension, dog ikke sodavand/alkoholiske drikkevarer samt visa og andre personlige fornødenheder.  Tillæg for enkeltværelse: 5.500 kr. der opkræves sammen med restbeløbene.

DOF Travel kan nu tilbyde en enestående rejse til den kinesiske Qinghai-provins, der udgør det nordøstlige Tibet. 

Det vil være en rejse, der ikke blot er en fuglerejse, men en sjælden helstøbt naturrejse, hvor vi skal besøge den tibetanske højslette - verdens tag.

Der er ingen andre steder på Jorden som Tibet, og vi derfor kunne se frem til at møde en sjældent, storslået natur, hvor den ofte brugte kliché om ”Dit livs Rejse” ikke kun er ord, men den faktiske virkelighed. Landskaberne med de høje tinder, dybe dale og bjergsider med blomstrende rododendroner er enestående. Det samme er mange af de fugle og dyr, der lever her.
Tilmed er vores lokale guide også helt i særklasse, idet det er den navnkundige Kina-kender, Jesper Hornskov, der har boet en lang årrække i Kina, og her har været turleder for en lang række rundrejser i Tibet med fugle og pattedyr i fokus.
Jesper er nu flyttet tilbage til Danmark, men ser frem til at fungere som vores lokale guide på den kommende stortur med DOF Travel til det nordøstlige Tibet.
På vores kommende rejse vil vi naturligvis være meget opmærksomme på fuglene, men da vi rejser i ”Sneleopardens Rige”, vil vi ikke glemme pattedyrene. På en rundrejse i efteråret 2019, hvor Jesper Hornskov ledte en rundtur i de samme områder som vi skal besøge på den kommende tur med DOF Travel, sås der bl.a. én sneleopard, 26 ulve, tre los, Pallas Cat, hundredvis af de sjældne Blue Sheep, den særegne tibetanske ræv, Kiang-vildæsler, vilde yak-okser, pikaer og meget, meget mere.
Da myndighederne i Qinghai har fået bedre kontrol med krybskytteriet efter de store pattedyr, har der aldrig været så gode muligheder for at se sneleoparder, los og ulve i Qinghai som nu
Fuglelivet på den tibetanske højslette er også noget helt særligt. Mange alpine fugle har her deres kerneområde. 
Vi vil have gode muligheder for at opleve adskillige snefinkearter, flere arter fasaner, tibetanske sandhøns, kongehøns og sorthalsede traner. 
Lammegribben er almindelig. Det samme er slagfalken. 
Her er også flere arter karmindompapper og eksotiske rødstjerte-arter samt ibisbill, steppehøne, Himalaya-rubinnattergale, blåstjert og en lang række østlige Phylloscopus-arter, der her kan ses på yngleplads.
 
Da vi rejser i den mest optimale periode i forhold til at se fugle og pattedyr, kan vi også blive positivt overrasket og se uventede sjældenheder.
På vores rejse hen over den tibetanske højslette vil vi køre i komfortable Toyota Landcruisere, men vi vil naturligvis også give os tid til at opleve den unikke natur til fods, da vi hver dag vil gå flere ture af varierende længe. Egentlig trekking vil der dog ikke være tale om - højest dagsture.
 
På DOF Travel´s hjemmeside er der en rapport fra 1999 fra en lignende stortur på samme årstid. Derudover kan man på cloudbirders.com finde flere nyere rapporter fra Qinghai, hvor Jesper Hornskov har fungeret som turleder.

 

Bookingstatus: 
Stadig ledige pladser