Endnu ikke åben for tilmelding

Bulgarien / Makedonien - 28. april – 11. maj 2014


Forsidebillede:  Skestorke. Foto: Niels Jørgen Rasmussen

Lokalguide Ellie (Eleonora Ilieva)

Vi gentager en 2-ugers forårstur med Bulgarien som udgangspunkt, og denne gang kombineret med Makedonien og et par smut til Grækenland

Turen til Bulgarien-Grækenland i foråret 2013 var en stor succes. Se rapport herfra under rapporter her på hjemmesiden. Derudover har DOF Travel afholdt sin første stortur til Makedonien i maj 2012. Læs rapporten fra den spændende tur her. Vi har kombineret det bedste fra de to ture, så der er garanti for en masse fine fugle og skøn natur.

Vi flyver fra København til/fra Sofia med mellemlanding i Frankfurt. Ved ankomst til Sofia suser vi direkte til Trigrad-kløften i det sydlige Bulgarien tæt på grænsen til Grækenland. Her er murløberen hovedattraktionen, og lokaliteten er en af de sikre i Europa. Vi overnatter 2 dage i Trigrad.

Herefter tager vi 3 overnatninger i den historiske by Melnik i det sydlige Bulgarien, hvor vi vil bo i et gammelt tyrkisk fængsel. Fra Melnik tager vi på ture i omegnen, og en heldagstur til Lake Kerkini i det nordlige Grækenland.

Efter Melnik kører vi til Makedonien, hvor vi har hele 4 overnatninger i Kavadartsi, så vi kan slippe for kuffertpakning nogle dage. Herfra besøger vi lokaliter omkring byen: Vulture feeding station ved Vitachevo, Gradsko Steppe med forhåbentlig fremvisning af ynglende østlig kejserørn og lannerfalk, Babuna River og Crkvino, hvor stenhønen med held kan ses, ligesom vi skal besøge Merena Village med dens ynglende små tårnfalke, og den arkæologiske by Stobi, og måske et besøg på et Winery.

Fra Kavadartsi kører vi sydpå til Prespa Lake, hvor vi overnatter i Grækenland i alt 2 dage. Som Lake Kerkini er her begge pelikanarter, hejrer og vandfugle samt moseterner.

Hjemturen nordpå begynder med en overnatning i Bitola, i Makedonien, hvor vores hotel ligger ved foden af Pelister Mountain. Dagen efter bliver primært transfer til endnu en historisk overnatning, nemlig i Relski monastery (Rila klosteret), som er det største kloster for den ortodokse kirke i Bulgarien. Næste morgen bliver der måske tid til lidt fuglekikkeri i området nær klosteret (evt. sortspætte og hvidrygget spætte og med held murløber).

Vi vender herefter snuden mod nord til Sofia og flyet hjem.

Dag-til-dag program
Se vedlagte dag-til-dag program for turen.

Praktiske oplysninger

Indkvartering
Vi bør på pæne og rene hoteller, der generelt er af god standard.

Morgenmad
Spises som udgangspunkt på hotellet, men enkelte dage kører vi tidligt fra hotellet med packed breakfast.

Frokost
Vi planlægger, at frokosten indtages som picnic fra bussen i felten. Vi udnytter derved dagen i dejlige omgivelser, og skal derfor ikke spilde tid på transport til/fra frokostrestauranter.

Aktivitetsniveau
Vi planlægger at stå tidligt op og tage 1 times morgentur fra hotellet, så vi kan udnytte den bedste tid på døgnet til fugleobs, nemlig om morgenen. Herved kan vi bedre tillade os lidt afslapning om eftermiddagen, specielt hvis det er varmt. 

Turens pris
Turens pris bliver for 14 dage omkring kr. 13.300 ved 15 deltagere, som omhandler al transport, hoteller med fuldpension, guider, drikkepenge og DOF Travel service. Tillæg for enkeltværelse anslås til kr. 1.400. 

Tilmelding
Tilmelding til turen kan ske ved at indbetale et depositum på kr. 1300  kr. til DOF Travel mærket turnr. 435.

Forsikring
Inden du rejser til udlandet skal du altid undersøge, om du i tilstrækkelig grad er dækket af den offentlige rejsesygesikring eller en privat forsikring. En rejseforsikring for hjemtransport eventuel sygeledsagelse/tilkaldelse og hjemkaldelse anbefales på det kraftigste, da det er meget dyrt at komme på privathospital i landet og blive transporteret hjem, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Afbestillingsregler
Se reglerne herfor på DOF Travels hjemmeside www.doftravel.dk eller ring til tirsdagsvagten. Vi beder jer være opmærksomme herpå, så der ikke opstår overraskelser.

For- og eftermøde
Der vil blive afholdt såvel for- som eftermøde.

Vaccinationer
Rejser til Bulgarien, Makedonien og Grækenland kræver ingen særlige vaccinationer. Kontakt eventuelt egen læge eller Statens Seruminstitut.

Ledere og lokalguide
Dansk rejseleder: Peter Lafrenz, Brandsbjergvej 45, 2600  Glostrup. Mobil: 2060 7557. Email: p_lafrenz (at) hotmail.com.

Som lokalguide vil Ellie (Eleonora Ilieva) igen-igen stå os bi med såvel fugle- som kulturel guidning, ligesom Ellie vil forestå det praktiske arrangement. 

Teknisk arrangør
Landarrangementet bliver arrangeret af vores sædvanlige bulgarske selskab: Explorer 2000 Ldt. ved  Julia Stoyanova.
gning