Endnu en fantastisk tur til den Indiske delstat Goa er afsluttet.....

Endnu en rigtig god tur til den lille indiske delstat Goa er afsluttet og med sædvanlig stor succes med mange for os fremmede og farvestrålende fugle. Det er nemmere at komme tæt på fuglene i Indien. Antal arter blev højt, 287 set i forhold til gennemsnittet på de foregående 12 ture til samme sted. En stor del af æren for turens succes tildeles vores gennem alle årene fremragende lokalguide og efterhånden dygtige feltornitolog Lloyd Fernandes. Lloyd registrerer fugleobs direkte fra felten til den indiske Goa-del af eBird databasen. For rejsende birdere til Goa giver denne hjemmeside :(http://ebird.org/ebird/subnational1/IN-GA/hotspots) en fremragende indsigt i både lokaliteter og observationer i stil med vor danske DOFbase. Udover Lloyd var et meget engageret hold fra Danmark samt et 3-dages besøg i en anden del af delstaten nærmere Western Ghats i Backwoods Camp en medvirkende årsag til den store fugleoplevelse med andre arter end i lavlandet.

Som en stærk kontrast til det rige fugleliv samt den biologiske betingelse herfor står den nærmest kaotiske aktivitet i byerne bestående af lokalbefolkning, hellige køer og vilde hunde på vejene iblandet turister, alt i en vanvittig venstrekørende trafikkultur, samt et kæmpe projekt med at bygge en ny highway gennem delstaten. Imponerede og lidt skræmmende. Vi så ikke en eneste ulykke eller tegn derpå.

Den samlede dag-dag liste er vedhæfte