Ny turleder...

DOF Travel har været heldige at få knyttet Eigil Larsen, som er en meget erfaren og dygtig turleder, til vores stab.

Eigil har været aktiv i felten siden 1968. Siden da er det blevet til utallige timer på lokaliteter, særlig træklokaliteter, i nærområdet på Sjælland, det øvrige Danmark og det sydlige Sverige.
Eigil har stor rejseerfaring og har rejst og set på fugle i det meste af Europa og mange steder i resten af verden, specielt i Afrika, Asien og Australien/New Zealand.
Eigil har en solid baggrund som underviser og formidler af fugle, men også bredere om natur- og miljøspørgsmål. Eigil har gennem mange år arrangeret og ledet fuglerejser til mange lande.