Kort beretning fra busturen til Falsterbo og Börringe 8. oktober...

Falsterbo og Börringe 8. oktober

31 deltagere med en usædvanlig lav gennemsnitsalder takket være Clara (12) og Andrea (13). Hele 30 havde husket passet. Alle gjorde deres til, at kanelbollerne i fyret hurtigt blev udsolgt.  Vejret ret køligt, blæsende fra NØ, hvilket afspejlede sig i et behersket træk. Dog en del musvåger, røde glenter og spurvehøge. Nabben bød på 30 rastende skægmejser, der senere fløj over Kolabakken, hvor Hans bestemte dem til silkehaler. Ljungen bød på en 3-K frokost kongeørn. Börringe på en forsinket fiskeørn, en blå kærhøg og fem havørne. Ny chauffør, Jakob, hvorfor Hans agerede stifinder, hvilket betød en del omveje.

Ledere Mikkel og Hans.