Endnu ikke åben for tilmelding

AFLYST: Bus- og sejltur til Hallands Väderö incl. alkefugle- og sælsafari torsdag den 13.maj 2021

Turen er desværre aflyst pga. Corona-situationen. De tilmeldte bedes venligst sende bankoplysninger (reg.nr. og konto.nr.) til travel@dof.dk med henblik på tilbagebetaling.

Vi kører til Sverige via Øresundsbroen, så vi kan være i Torekov ved 9-tiden. Vi forventer at være tilbage på Sjælør Station ved 19-tiden.

Ud for Hallandsåsen ligger Kattegats sydligste klippeø, Hallands Väderö. Det er en sand perle af et naturreservat med urskov og skærgårdskyst med mulighed for at opleve de spættede sæler.
Vi starter med en times ekstra sejltur, nemlig en sæl- og alkefuglesafari fra Torekov til Vinga Skärr. Her kommer vi tæt på alkeklippen, hvor både alke, lomvier og tejster yngler. Endvidere kan vi se ynglende bramgæs, storskarv, måger og terner. På turen i 2018 sås enkelte topskarver, som er begyndt at yngle på klipperne. Ligeledes forventer vi at se de plettede sæler, som hviler sig på skærerne. Der er gode muligheder for at fotografere.
Efter sæl- og alkefuglesafarien bliver vi sat af på Sandhamn ved 10.30-tiden til Torekov.
På selve Hallands Väderö går vi gennem urskoven, hvor der yngler huldue, karmindompap, gråsisken, skærpiber og flere forskellige sangere. Kl. 16 sejler vi tilbage. Solide sko eller vandrestøvler anbefales.

Tilmelding sker ved at indbetale kr. 375 for voksne og kr. 100 for unge under 13 år via DOF Travels hjemmeside senest 5. maj.